1. Marts Demonstration

koncerter
1. marts 2018
09:00
Om arrangementet

1. Marts Demonstration

Når kalenderen næste gang viser 1.marts, er der gået 11 år siden Københavns kommune og en kristen sekt kaldet ”Faderhuset” sendte statens kamptropper ind på Nørrebro for at gøre deres beskidte arbejde færdigt for dem. Allerede flere år inden havde kommunen vasket hænderne og solgt huset videre. De millioner af kroner der blev skyllet ud i den kloak der er politiets, domstolenes og fængselsvæsenets budgetter, kunne man have brugt meget bedre. Efter 10-års dagen for Ungdomshusets rydning sidste år, kom der igen gang i forretningen hos det trehovedet monster og som så mange gange før, bliver unge mennesker smidt i fængsel og gemt væk, i stedet for at blive hørt. Men hvad systemet aldrig må glemme er, at vi er mange flere end de tror, og vi står sammen side om side imod deres repression, arrogance, kynisme og voldsfantasier. Vi står side om side med alle, der arbejder for et mangfoldigt Nørrebro! Grunden Jagtvej 69 kommer ALDRIG til at danne grundlag for nogens private økonomiske vinding! Vi bliver ved med at kæmpe for retten til forskellighed! "Kampen for fristeder er ikke kun en kamp for et enkelt hus, men er en større kamp imod normaliseringens indgriben i menneskers ret til at udfolde sig og tænke frit. Vi mener, at 1. marts står som en historisk men også fremtidig kampdag, hvor vi står fast på vores vilje til et anderledes samfund med plads til alle, der giver plads til alle." Hvis der er noget vi har lært gennem årtiers hård og vedholdende kamp for Ungdomshuset, hvor end det ligger, er det at vi er stærkest når vi står sammen. Det er i virkeligheden banalt, men det bliver tydeligt for os når vi ser på hvad vi hver eneste dag, til hvert eneste show, folkekøkken, yogahold, festival eller åbningsdag i bogcafeen er i stand til at udrette gennem frivillige kræfter. I 11 år har Nørrebro manglet sit ungdomshus, og selvom Nordvest-kvarteret er blevet et ungdomshus rigere i mellemtiden, mener vi at det er på tide at kommunen indrømmer de mange fejl de lavede dengang, og endelig giver Nørrebros unge det ungdomshus de har manglet. Der kan selvfølgelig være mange bud på hvor sådan et hus kan gøre mest gavn, men for at lette processen for bureaukraterne på rådhuset, ville det være oplagt at vælge en grund der i mere end et årti har stået tomt, som en skamplet. Vi vil derfor være de første til at foreslå at huset skal ligge på Jagtvej 69. Vi ses på gaden til endnu en torsdagsdemo 1.marts, hvor vi i år starter på Blågårds Plads og går sammen til Rådhuset. Intet glemt – Intet tilgivet! Flere frie steder, alle steder! Ungdomshus på Nørrebro nu!

links

forslag



Ungdomshuset

Dortheavej 61,
København, Danmark

Populære events i Ungdomshuset

dato 01. marts 2018
event starter 09:00