68

koncerter
16. marts 2018
20:00
Om arrangementet

68

Ord, utopier og masser af musik fra tiden flettet sammen af Christian Lollike. 68 spiller fra den 16.03.18 - 23.05.18. ”Spring Kammerat, den gamle verden er efter dig!” I 2018 er det 50 år siden, ungdommen begyndte at stille nye krav til livet. Nogle gjorde oprør og skabte rockmusik, og i et sekund, da Jim Morrison brød igennem til den anden side, syntes en anden verden mulig. Det samme var tilfældet når tonerne fra The Beatles, The Who, The Savage Rose, The Animals, The Kinks, The Rolling Stones, Bob Dylan og mange flere blæste ud gennem højtalerne i byernes kollektiver. Oprøreren råber, hvad enten det er i en beatsang eller med en brosten: »Vi er ikke, og vi vil ikke være af den verden, vi er døet ind i, vi vil have en anden verden, hvor der er plads til det, som findes i os”, skrev Ole Vind i tidsskriftet SUPERLOVE. Ungdomsoprøret skabte overalt sine egne fællesskaber, præget af storfamilier i kollektiver. I Amsterdam, Berlin og København bemægtigede slumstormere sig kondemnerede lejligheder og skabte hele bydele domineret af disse. Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn blev på den måde til fristaden Christiania i 1970. Der opstod et væld af nye kvinde- og miljøbevægelser, mens en anden stor del af ungdomsoprøret efterhånden udartede til ufolkelig studentermarxisme. 68 inviterer med ind i 68’ernes utopier – på godt og ondt. Utopierne og manifesterne er lagt i hænderne på instruktør Christian Lollike, som vrider, rusker og fletter ord og musik, indtil de sprutter af manisk vildskab og desperation. Christian Lollike har på Skuespilhusets store scene tidligere skabt krigsballetten I føling, som vandt en Reumert for årets danseforestilling. Desuden har han på Det Kongelige Teater skrevet og iscenesat Fremtidens historie i 2009 og skrevet Kagefabrikken i samarbejde med Det Røde Rum i 2013. I 2016 modtog Lollike Teaterpokalen for sin forestilling Living Dead, som han skrev og instruerede på Sort/Hvid. I 2017 instruerede han kæmpesuccessen Erasmus Montanus af Holberg på Aarhus Teater.

links

forslag



Det Kongelige Teater

Kongens Nytorv 9,
København, Danmark

Om Det Kongelige Teater

Se kalender for Det Kongelige Teaters tre huse.

Populære events i Det Kongelige Teater

dato 16. marts 2018
event starter 20:00