Barselona - Kulturmaskinen

koncerter
21. april 2018
12:00
Om arrangementet

Barselona - Kulturmaskinen

Barselona kigger tilbage på ekstraordinært år med den nye single ’Et År’ der udkommer d. 15. december – en single der opsummerer alle de oplevelser, drømme og indtryk som Rud, Rasmus og resten af Barselona har fået siden bandets start. Derudover annoncerer Barselona en forårsturné, der bliver skudt afsted d. 28. marts og bringer duo’en rundt til 9 af de største byer i Danmark, hvor de slutter turnéen i Kulturmaskinen, lørdag d. 21. april. Den nye single handler om, at gå fra at tænke stort til pludselig at stå i en situation hvor drømmene bliver til virkelighed – en virkelighed som har været fyldt med udvikling, stress og ikke mindst masser af glæde og hvor man nu kan se tilbage på det hele og nyde første bid af rejsen. Denne rejse har været kendetegnet af et år, hvor Barselona har spillet på Roskilde Festival, Smuk Fest, support for The Minds of 99 samt udnævnt til Breakin’ Sound af Soundvenue – ej at forglemme udgivelsen af deres debut-EP ’Drengepop’ som både hos Soundvenue og GAFFA nu ligger i Top 10 over årets bedste danske udgivelser. Den nye single er til sidst men ikke mindst en tak til alt og alle der har været med til at forme et år, som har sat en tyk streg under Barselonas plads på den danske musikscene. Vi glæder os rigtig meget til at præsentere Barselona i Kulturmaskinen, lørdag d. 21. april – turnéen slutter her på Fyn, hvor det hele startede for de unge himmelstormere. BEMÆRK: Early Bird-billetter Vi har et begrænset antal early bird-billeter til salg – de sælges efter princippet ”først til mølle” frem til og med d. 31. januar 2018 (hvis du tør vente så længe) Early bird-billet: 50 kr. Koncerten præsenteres af Kulturmaskinen og DanceLikaMonkey Lørdag d. 21. april kl. 21 Dørene åbner kl. 20 Forsalg: 100 kr. / 80 kr. for studerende Dørsalg: 120 kr. / 100 kr. for studerende

links

forslag