Bier Trilogien: Efter Brylluppet

koncerter
23. september 2017
20:00
Om arrangementet

Bier Trilogien: Efter brylluppet

Det er en historie om blodets og kærlighedens bånd, der vækkes til live, når Peter Langdal, Musikhuset og Betty Nansens Teatret sammen gentænker den Oscar-nominerede film Efter brylluppet som en musical ”med dybde”. Efter brylluppet er en historie om mennesker knyttet sammen af både følelsesmæssige og genetiske bånd. Den handler om Jacob, der har viet sit liv til at hjælpe gadebørn i Indien. Børnehjemmet han driver er lukningstruet, men den frustrerede Jacob får et usædvanligt tilbud. Forretningsmanden Jørgen, tilbyder ham en donation på 4 millioner $, men på visse betingelser. Jacob skal komme til Danmark, og han skal deltage i Jørgens datters bryllup. Brylluppet bliver et skelsættende møde mellem fortid og fremtid og sætter Jacob i sit livs dilemma. Langdal er en af Danmarks dygtigste instruktører, og han vil mere med musicalen end bare at underholde. Hans missioner at sætte publikums verdensbillede i perspektiv. - Med alt det, der i øjeblikket sker i verden, er det en meget aktuel forestilling. Jeg håber, at forestillingen går i hjertet og hovedet på publikum, så de bagefter stiller sig selv spørgsmålet ”hvad er lykken?”. Instruktion: Peter Langdal Producent: Betty Nansen Teatret og Musikhuset Aarhus Efter brylluppet er et af Musikhusets højdepunkter, når Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Se flere højdepunkter her.: http://musikhusetaarhus.dk/kampagner/2017-i-musikhuset
links

forslag

Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé,
Aarhus, Danmark

dato 23. september 2017
event starter 20:00