Bigbandkoncert Og Jazzjam Med Aarhus Jazz Orchestra Og Pica Pica

koncerter
22. februar 2018
11:30

dansk jazz

Om arrangementet

Bigbandkoncert og jazzjam med Aarhus Jazz Orchestra og Pica Pica

Der er bigbandmusik og jazz jam til den helt store guldmedalje, når Aarhus Jazz Orchestra og Danish Youth Orchestra spiller koncert for unge jazzmusikere på ATLAS, efterfulgt af jazzjam med Aarhus Jazz Jam på Pica Pica. * KONCERTEN ER FOR UNGE JAZZMUSIKERE * Koncerten på ATLAS er Aarhus Jazz Orchestras opførelse af helt ny musik af Cesar Joaniquet og Jorge Rossy under titlen "Sketches of Barcelona". Derudover kan man opleve det spirende ungdomsbigband Danish Youth Jazz Orchestra, der fremfører værker udvalgt og arrangeret af orkestrets egne musikere under titlen "We are DYJO". * OM SKECHES OF BARCELONA * "Sketches of Barcelona" er et musikalsk møde mellem to generationer af musikere fra det ekspressive catalonske jazzmiljø, der begge er søgt udad mod store internationale karrierer. Den spanske multiinstrumentalist Jorge Rossy er herhjemme nok mest kendt for sit mangeårige virke som trommeslager i Brad Mehldau Trio. I “Sketches of Barcelona” er trommerne skiftet ud med vibrafon, og han har sluttet sig til saxofonist i Aarhus Jazz Orchestra, Cesar Joaniquet. Med sit temperamentsfulde og ekvilibristiske spil er Cesar Joaniquet en utrolig spændende ung musiker med enormt kunstnerisk potentiale – en kunstner, vi kommer til at høre meget mere til i årene, der kommer. Cesar Joaniquet og Jorge Rossy har komponeret musikken til “Sketches of Barcelona”. Musikken til Jorge Rossy’s numre er arrangeret til orkesterformatet af Jesper Riis, der med sin lyriske, nordiske bigband-lyd er en af de mest personlige arrangører, vi har her i Skandinavien. Cesar Joaniquet har arrangeret sine egne numre. Læs mere på Aarhus Jazz Orchestras hjemmeside: www.aarhusjazzorchestra.dk Aarhus Jazz Orchestra er et professionelt dansk bigband med mere end 80 årlige koncerter i ind- og udland. Orkestret er sammensat af nogle af de allerbedste danske jazzmusikere, hvoraf flere er solister i international klasse. Siden oprettelsen i 1977 (dengang: Klüvers Big Band) har orkestret udviklet sig til at levere musikalske oplevelser i absolut topklasse. Med støtte fra Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.

links

kunstner

Aarhus Jazz Orchestra

Aarhus Jazz Orchestra koncerter

forslag

Aarhus Jazz Orchestra concerts