Camille Jones I Kulturhuset Islands Brygge

koncerter
26. oktober 2017
20:00

dance electronic house

Om arrangementet

Camille Jones i Kulturhuset Islands Brygge

Oplev den danske popsangerinde Camille Jones live med band i Kulturhuset Islands Brygge torsdag d. 26. oktober. Forsalg: 160 kr. // Dør: 180 kr. Dørene åbner kl. 20.00 Show kl. 20.30 ► Køb billetter her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=6eafbefb7e På sit nye album ”Camille” har Camille Jones skåret ind til benet af det, hun brænder mest for: Den store popsang. Hendes sound har ændret sig, og teksterne har aldrig været tættere på Camille Jones’ eget liv. Her er sange om at være hudløs, at miste sig selv, at sænke paraderne og om pludselig at blive ramt af lynet og give sig hen til kærligheden. Albummets sidste sang, ”All That Matters”, er Camilles refleksion over sit eget valg om at blive mor. Og så gør Camille op med idéen om, at kvinder i musikbranchen helst skal lyve sig selv yngre, hvis de vil holde karrieren kørende. Hun vil ikke længere bukke under for normerne. Med albummet ”Camille” hilser Camille Jones en ny æra velkommen: Hun har selv tidligere ligget under for tendensen til, at kvindelige popstjerner helst skulle lyve sig yngre, end de er og aldrig kunne vise sig frem, som de ser ud. Den tid er forbi. Jones er stolt af at være 42 og mere kompromisløs end nogensinde før. Camille har i løbet af de sidste par år indset, at de begrænsninger hun følte sig hæmmet af kom fra hende selv. Og at de forventninger, hun troede andre havde til hende, var hendes egne. I virkeligheden er der højere til loftet og mere plads til at være sig selv, end hun havde troet. Nu har Camille Jones lavet præcis den samling af popsange, hun selv havde lyst til at lave. ”Jeg ser det ikke som et mål at skulle rammen nogen på min egen alder, når jeg laver musik, og det har jeg aldrig gjort. Det er ikke den naturlige vej. Jeg står fast på, hvem jeg er og bliver ved med at lave den slags musik, jeg har lyst til og altid har brændt for: popmusik. Der er nærmest opstået en forventning om, at når man er sangerinde og runder 40, så laver man en jazzplade. Men det har jeg slet ikke lyst til! Jeg elsker pop, fordi det er her, det nye ofte sker først, og fordi det er her, det gode beat og den stærke melodi er mest tilstede,” siger Camille Jones. ”Camille” er Camille Jones´ femte studiealbum. Hun har taget udfordringen op og har med egne ord brugt sig selv, hele sig selv, og sin alder og køn som et redskab i tilblivelsen. Camille Jones tager ud live, med et fantastisk band, bestående af keys, trommer og korsangerinde. “Det er vigtigt for mig at komme ud og præsentere numrene fra det her album, live med mit band. Mest af alt fordi det er numre der bygger på den gode sang og melodi og holder til at blive spillet live uden for meget lir, men skåret helt ind til benet. Det er derfor jeg har valgt et set up som giver plads til vokalerne og holder sangen i fokus. Jeg vil altid lave og spille musik som har puls og nerve og det gælder også for koncerterne, med min nye live konstellation. Jeg glæder mig til at komme ud og præsentere, hvad jeg synes er mit hidtil bedste album” - Camille Jones

links

kunstner

camille jones

camille jones koncerter

forslag

camille jones concerts