HashFlare

Cohen - En Hyldestkoncert - Fermaten, Herning

koncerter
11. december 2017
12:00
Om arrangementet

Cohen - En hyldestkoncert - Fermaten, Herning

Cohen – Hyldestkoncert på Fermaten i Herning, mandag den 11. december 2017 kl. 20.00 ÆNDRING AF KONCERTDATO ! Det er med beklagelse vi er nødsaget til at ændre dato på koncerten "Cohen - En hyldestkoncert" Pga af logistiske udfordringer er koncertdatoen ændret fra den 4. december til den 11. december 2017 kl. 20.00 Købte billetter til den oprindelige koncertdato kan benyttes til den nye dato, og skulle du stå i en situation hvor du ikke kan deltage på den nye koncertdato, refunderer vi din(e) billet(ter) ved henvendelse på tlf. 9722 5510 eller pr. mail: mail@fermaten.dk 7. november er det et år siden Leonard Cohen forlod os – og da det i December 2017 præcist er 50 år siden udgivelsen af hans debutplade “Songs Of Leonard Cohen” – hvad kunne så være mere passende end at hylde den store Mester endnu engang med en række respektfulde fortolkninger af hans smukkeste sange. I år er det ovenikøbet præcis 50 år siden Cohen debuterede som sanger. Hans mentor sangerinden Judy Collins havde netop indspillet hans sang Suzanne, og nu lokket Cohen til selv at synge den ved et velgørenhedshow 22. februar 1967. Den 34-årige debutant var imidlertid meget nervøs, og hans guitar stemte ikke, så efter første vers slog han af med ordene: ”I’m afraid I cannot do this”, hvorefter han forlod scenen. Men han vendte tilbage og gennemførte koncerten, og det blev starten på en halvtreds år lang karriere, der har givet os et væld af smukke, livskloge sange, som er elsket og bliver sunget verden over. Nu er Cohen selv borte, men vi har hans sange, og dem vil vi hylde med et hold af landets bedste sangere og musikere, der alle har et nært forhold til Cohens fantastiske bagkatalog, blandt andre Herning-brødrene Lars og Troels Skjærbæk. Vi garanterer en unik aften og en værdig og vital hyldest til Mesteren. Solister: Steen Jørgensen Bjørn Fjæstad Claus Hempler Mike Andersen Signe Svendsen Sara Indrio Bandet: Palle Hjorth – Keyboards Lars Skjærbæk – Guitar, kor Mads Andersen – Trommer Troels Skjærbæk – Bas, kor

links

forslag