De Små Synger

koncerter
31. maj 2018
11:00
Om arrangementet

De små synger

Bevæbnet med den klassiske sangbog, vil skuespillerne og musikerne Johanne Louise Schmidt og Kristoffer Fabricius give sig sangen i vold. Vores udgave vil vise, at selv om børn er små, kan de snildt have komplekse problemer at forholde sig til De vil lave en god gammeldags omgang anskuelighedsundervisning i, at alt ikke altid er, som man tror. For når man kigger på forsiden af sangbogen og ser det yndige, rundkindede, gulhårede og fredelige barn, der pryder den, tror man alt er idyl og fredsommelighed. Og noget med mælk og småkager og evig sommer. Men alt er ikke bare godt. Og det bliver ikke 'Se den lille kattekilling' og 'Lille Peter Edderkop', der bliver sunget. Men derimod de sange, som ikke bare er ren nostalgisk længsel mod en ukompliceret barndom med et meget lille følelsesregister. Næh, vores udgave af De små synger vil fremvise, at selv om børn er små, kan de sagtens have store komplekse problemstillinger at forholde sig til. Som det fx kommer til udtryk i 'Solen er så rød, mor'. Der er angst, udlængsel og død i spandevis. Også 'I østen stiger solen op' og 'Hør den lille stær' og 'Altid frejdig' er blandt de udvalgte sange. Her er såvel natursyn som Gudstro til at føle på. Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder! Da er livet ej så svært, døden ikke heller.

links

forslag