Easy Livin´ - Posten, Odense

koncerter
20. januar 2018
13:00
Om arrangementet

Easy Livin´ - Posten, Odense

Easy Livin’ er om nogen en solid hyldest til Uriah Heep og deres musik, og med 8 år på papiret, har de markeret sig som dem man går til koncert med, når ’de rigtige Heep-drenge’ ikke lige er tilgængelige. Du kender Uriah Heeps musik, er måske (som os) ægte fan af dem – eller du ’tænder’ på solid god Rock. Eller hvis du bare kender numre som: ’Easy Livin’, ’Look At Yourself’, ’Stealin’, ’Lady In Black’ m. fl.??? Så skal du til: Easy Livin’s Nytårskur Easy Livin’ leverer en perlerække af de bedste sange og melodier fra Uriah Heeps fantastiske katalog – med forkærlighed for perioden 1969 - 1976, hvor det var David Byron på leadvokal, Ken Hensley på Hammond, Mick Box på guitar, Gary Thain på bas, Lee Kerslake på trommer og hvor alle i bandet skrev musikken. Solid Rock, Jazz-, Blues- og Heavyrock som vores forældre og bedsteforældre vil(-le) definere det, men som stadig er ligeså bastant, sprælsk, og levende i dag, som før ’verden gik af lave’. Easy Livin’ leverer Uriah Heeps sange og melodier med samme intensitet og power som de selv (heldigvis) stadig gør og også i en nutidig indpakning og lyd. Uden at noget går tabt. Det bedste i lyd og lys som ’huset’ og vi kan give jer. Easy Livin’ er 5 seriøse og erfarne ”drenge” samt en kor-’pige’ eller 2 – alle med en passion for Uriah Heeps musik, som i vore ører er lige så spændende og iørefaldende i dag som dengang. Det er for os lige så spændende at spille numrene i dag, som det var at høre eller spille dem dengang, og flere og flere synes heldigvis, at det er fedt at høre os spille dem… Så velkommen lørdag d. 20. januar 2018 på Posten til en klassisk og heftig Rock-aften! Easy Livin’ er som altid: ”Best enjoyed loud ’n’ live” – Kom og hør og se hvorfor… Billetsalg i døren 100,-

links

forslag