Fernisering - WHEN IN Berlin By RÔD Studio

koncerter
12. januar 2018
09:00
Om arrangementet

Fernisering - WHEN IN Berlin by RÔD Studio

Fernisering - WHEN IN BERLIN RÖD STUDIO skyder det nye år i gang med en udstilling af deres nyeste tæppekollektion, "When In Berlin". I den forbindelse inviteres I til fernisering den 12. januar kl. 17-21 i Galleri Bredgade 22. Designduoen Maja og Louise står bag RÖD STUDIO. De er uddannede fra Kunstakademiets Designskole med speciale i tekstil. Med afsæt i gammel teknik laver de håndtuftede tæpper på deres eget værksted i København. Deres kunstneriske og designmæssige vision er at udfordre den konventionelle opfattelse af tæppet. Hvert tæppe er unikt og materialerne er særligt udvalgte fra europæiske producenter. Udstillingens omdrejningspunkt er en tæppekollektion, som udspringer af en fascination af Berlin og byens rå arkitektur. Den visuelle inspiration er hentet fra den berlinske råhed kombineret med det simple formsprog som blandt andet findes i Bauhaus-æstetikken. Med et ønske om at fremhæve tæppets poetiske og dekorative egenskaber via en sammensmeltning af farver, taktilitet og materialitet ønsker RÖD STUDIO at udfordre opfattelsen af tæppet og dets funktion. Dette kommer til udtryk gennem eksperimenter med materialeoverflader og farvesammenstillinger, men også i tilgangen til hvilken kontekst tæppemediet kan bruges. Formsproget er af kubistisk karakter, hvor den tredimensionelle form dekonstrueres til todimensionelle flader. Tak til Statens Kunstfond for økonomisk støtte.

links

forslag



Galleri Bredgade 22

Bredgade 22,
København K, Danmark

Om Galleri Bredgade 22

FERNISERING fredag den 24. oktober, 2014, kl. 14-17. Åbningstale af UFFE ELBÆK fra Alternativet! Udstillingen løber fra 22. oktober til 31. oktober på Bredgade 22. Bagefter kan den ses på Møntbørsen, Falkoner Center, søndag den 2. november, kl. 10-17. ARTMONEY COPENHAGEN 3 er den tredje, årlige, internationale artmoney udstilling arrangeret af hovedkontoret. Denne gang er helt speciel! AC3 fejrer udgivelsen af en avanceret web site, som har været et år undervejs. Det nye site introducerer en ny artmoney-æra, hvor kunstnere, butikker og samlere kan uploade deres artmoney hjemmefra og sælge dem (veksle deres kunst-valuta) online uden at betale kommission! Derfor, sideløbende den fysiske artmoney udstilling, vil der løbende poppe nye, virtuelle artmoney op til salg på det nye site! AC3 er delt i 2 UDSTILLINGER. Ferniseringen finder sted i Galleri Bredgade 22 på byens bedste galleri-location. Den 2. november rykker hele udstillingen til Falkoner Center, på Frederiksberg for at blive del af den årlige Møntmesse arrangeret af professionelle møntsamlere. Først ART så MONEY!

Populære events i Galleri Bredgade 22

dato 12. januar 2018
event starter 09:00