Fredagsjam - WFAY Aka. Which Fish Are You

koncerter
16. februar 2018
07:00
Om arrangementet

FredagsJAM - WFAY aka. Which Fish Are You

Kom til fredagsJAM og nyd en fyraftensøl med dejlig live musik i caféen i selskab med WFAY aka. Which Fish Are You. WFAY er Anna Emmeluths projekt med varierende besætning. Konceptet går ud på at hver enkelt koncert er unik i sit udtryk og sit omfang. Det store fællestræk for projektet er, at kompositionerne er skrevet af Anna Emmeluth. Arrangementerne og numrenes udtryk og fortolkning er i høj grad op til besætningens sammensætning og idéer. Det bliver en eftermiddag i selskab med forførende melodier, som afleder foranderlige grooves og pudsigheder. I det tekstlige univers finder man både spørgsmål om identitet og tilværelsen som sådan, imaginære virkeligheder, men også en spirende accept af, at man lige så godt kan leve livet, som man nu er. Så selvom der er nogle store spørgsmål på tapetet, lander vi igen med begge fødder solidt plantet på Jorden. Der er en tydelig forkærlighed for basfigurer i kompositionerne, som er inspirerede af navne som bl.a. Meshell Ndegeocello, Erykah Badu, Hiatus Kaiyote, Sarah Evelyn og Lizz Wright. WFAY åbner fredagsJAM med en koncert og herefter er scenen åben for alle med noget på hjertet. Så grib dit instrument og kom og skab nye musikalske forbindelser. På scenen forefindes flygel, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner. Dørene åbner: 14:30 Koncert start: 15:00 Arrangør: FREDERICIA LIVE

links

forslag