Gintberg Redder Verden - Live 2018

koncerter
20. april 2018
11:00
Om arrangementet

Gintberg Redder Verden - Live 2018

GINTBERG REDDER VERDEN – LIVE 2018 Fra start så det ikke umiddelbart ud til, at det var stand-up vejen, Jan Gintberg skulle gå. Han prøvede i stedet kræfter med lidt af hvert lige fra au-pair i San Francisco, dør til dør sælger af oliemalerier og til livet som uddannet landmand med en bachelor i jordbrugsøkonomi. Et glamourøst karriereforløb som han dog forlod til fordel for et hårdtarbejdende liv som freelance stand-up-komiker. Og man må sige, at det er lykkedes for Gintberg at skabe trængsel ved billetlugerne lige siden sit store gennembrud i Tæskeholdet med sine taler til nationen. Titlen på den nyligt offentliggjorte Live turné 2018 er GINTBERG REDDER VERDEN – LIVE 2018. Og i den forbindelse har Jan Gintberg tilføjet følgende statement omkring showet og titlen fra sin hemmelige skrivelejr i Panama. “Synes bestemt, at jeg havde gjort det klart? Jeg føler mig misforstået på det groveste. Jeg har tænkt mig at rede verden. Ikke redde den for fanden!” “En vovet vandondulation. En satanisk sjov studsning. En forfriskende hovedbundsfriséring. Og så bliver det en personlig tvangsindlæggelse for mig. Den her klode fortjener at få håret sat lidt op! Det er trods alt også MIN verden, og hvis det hele alligevel skal gå i lort, må det vel gerne ske i en nogenlunde præsentabel tilstand ikk’?” Husk, at du altid har mulighed for at spise i Musikteatret inden en forestilling. Ring til os på 96117979 mellem kl. 10-16 på alle hverdage. Så fortæller vi dig gerne om alle dine muligheder!

links

forslag