Hertug Blåskægs Borg

koncerter
12. oktober 2017
19:30
Om arrangementet

Hertug Blåskægs Borg

Koncertopførelse af Bartoks mageløse opera. En psykologisk gyser bygget over Brødrene Grimms eventyr om den magtfulde Hertug Blåskæg og hans unge hustru, der ikke må komme ham for nær. Alligevel får hun langsomt lukket dørene op i hans slot... Brødrene Grimms eventyr er ikke de børnehistorier, vi plejer at gøre dem til. I hænderne på den ungarske komponist Bela Bartok bliver eventyret om Hertug Blåskæg til en af de uhyggeligste gysere i den klassiske musik. Et psykologisk drama om to personer, hvis forhold undergraves af hemmeligheder og synder. Bag de syv døre i Hertug Blåskægs borg finder hans unge hustru Judith alle hans mørke sider. Og for hvert indblik hun får i sin ægtemands dystre personlighed, trækkes hun længere og længere ind i mørket. Alligevel er operaen ikke kun uhyggelig, den har også en overvældende klangrigdom. Bartok får orkestret til at stråle i psykedelisk farvepragt, der understreger det dragende ved rejsen ind i Blåskægs sjæl. Hertug Blåskægs borg opføres som koncertforestilling. Den synges på ungarsk med danske oversættelser, der vises på tekstanlæg. Dirigent er franskmanden Alain Altinoglu, som tog DR SymfoniOrkestret med storm ved sit første besøg i Koncerthuset i 2015.

links

forslag