Hit Med 80'Erne - Billetsalget Starter 4. Januar // Pavillonen

koncerter
20. april 2018
11:00

Om arrangementet

Hit med 80'erne - Billetsalget starter 4. januar // Pavillonen

Billetsalget starter 4. januar Sidste år var jubilæumsår for Danmarks mest populære 80’er-orkester. 25 år på landevejen blev fejret på behørig vis – og publikum var i den grad med på løjerne. Jubilæums-turneen betød samtidig at vi her i Pavillonen solgte billetterne på rekordtid. Kun 13 dage tog det at sælge samtlige billetter. Nu er 25 blevet til 26. Og succesen fortsætter. Hit med 80’erne er klar til endnu en tur rundt i landet med sangene fra det, der bliver kaldt danskrockens guldalder. Numrene fra Schlüters og Elkjærs årti er mere populære end nogensinde før, her 30 år efter. Det var dengang, der blev solgt plader – ja, det hed det dengang – i hundredtusindvis. Altså pr. album. Dengang orkestrene på hitlisternes øverste pladser hed Tøsedrengene, Dodo & The Dodo’s, Rocazino, RayDeeOhh, TV2, News – fortsæt selv listen. Dengang Ecco-sko og pastelfarvede habitjakker var det, der vel i dag ville blive kaldt mega nice. Og dengang der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet. Men det var der så vist alligevel, viste det sig… Til sidst faldt Berlinmuren, fodboldlandsholdet falmede, og hjemme i stuen kom CD-afspilleren til. De danske 80’er-ikoner blev afløst af andre på toppen af poppen. Så er det godt, at Hit med 80’erne tager dig med tilbage. Orkestret spiller alle de sange, der betød så meget for så mange. Dengang. Og stadig gør det i dag. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80’er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Hit med 80’erneer: Annette Søgaard, vokal / kor Ole Hansen, vokal / kor / akk. guitar Marianne Lewandowski, vokal / kor / percussion Brian Bannerholt, guitar Søren Møller, keyboards / kor Jakob Pagaard, bas / kor Kurt Nielsen, trommer

links

kunstner

Hit Med 80'Erne

Hit Med 80'Erne koncerter

forslag

Hit Med 80'Erne concerts