Hudna
+ SVIN At ALICE

koncerter
22. februar 2018
11:00

rock beautiful instrumental

Om arrangementet

Hudna + SVIN at ALICE

Et unikt og genreoverskridende dobbeltprogram med to på hver deres måde grænseafsøgende bands, kurateret i fællesskab af ALICEs bookere. Aftenen er en del af Vinterjazz 2018 ⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛ Døre kl. 19 / Koncert kl. 20 Billet i forsalg: 100 kr. inkl. gebyr Køb billet: http://burl.nu/jdv3pl Lyt/Se: http://bit.ly/2j8zh4I / http://bit.ly/2zHo0ib Koncerten foregår på ALICE cph - Københavns nye kraftcentrum for grænsesøgende musik, født gennem en fusion af Global og Jazzhouse. ALICE åbner februar 2018. ⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛ ALICEs to bookere har i fællesskab sammensat en fascinerende og horisontudvidende koncertaften med to banebrydende bands, Hudna og SVIN. Begge orkestre har det til fælles, at de med deres grænsesøgende tilgange sprænger genrebetegnelser og bevæger sig på tværs af rammerne for musikkens forunderlige veje. Hudna Hudna har skabt sig sin helt egen vej i det danske world-landskab med deres grænsesøgende lydbillede, der på original vis blander traditionel musik fra Anatolien og Mellemøsten, nordisk folkemusik, amerikansk blues/country, tyrkisk psychedelia og meget andet. I centrum for Hudna finder man Orhan Özgür Turan på den tyrkiske folkemusiks unikke strengeinstrument bağlama samt tyrkisk vokal. Med sig har han perkussionisten Yossi Karutchi og Søren Bigum på guitar og dobro. De tre musikere startede bandet med et ønske om at forene deres forskellige musikalske baggrunde og har herudfra udviklet deres eget originale bud på kontemporær folkemusik. De gæstede Global i 2017, hvor de tog publikum med på en smuk og hypnotisk rejse ind i et landskab mellem tyrkisk psych, americana og stemninger fra det høje nord. ALICE glæder sig til at byde velkommen til den virtuose århusianske trio, der i marts i år udgav deres andet album, KAYNAŞMA, som med sine mange sanselige indtryk åbenbarer nye horisonter for æstetisk tilfredsstillelse. SVIN Samme aften kan man opleve trioen SVIN, der har begejstret med deres uortodokse bud på moderne instrumentalmusik. Gruppen tæller de erfarne musikere Lars Bech Pilgaard, Henrik Pultz Melbye og Thomas Eiler og bevæger sig i grænselandet mellem abstrakt nyrock, dronebaseret folklore og ambient støj. Deres fjedre og seneste udgivelse, ‘Missionær’, blev indspillet på Island i det legendariske Sundlaugin-studie, og inspirationen fra den storslåede islandske natur har manifesteret sig i et kuldslået, repeterende udtryk præget af luftige meditative melodier og cirkulære huggende motiver. SVIN er et erfarent og rost liveband, der har turneret heftigt i Europa og Rusland, og det lover godt for koncerten på ALICE.

links

kunstner

forslag

hudna concerts

svin concerts