Jansberg

koncerter
23. marts 2018
12:00
Om arrangementet

Jansberg

Den står på innovativ folkemusik, når den visionære komponist og violinist Henrik Jansberg gæster Atlas med sin kvartet den 23. marts. Folkemusikken er i rivende udvikling og blomstrer gevaldigt i disse år, hvor unge komponister og musikere i fællesskab er i gang med at revitalisere den danske folklore. Én af figurerne, man finder i forgrunden for denne bevægelse, er den visionære komponist og violinist Henrik Jansberg. Den 40 årige musiker har spillet violin, siden han var 8 år gammel og kommer af en familie, hvor folkemusikken altid har fyldt en stor del. Jansberg er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium i 2004, har turneret verden over, og udgivet 3 albums i eget navn, og høstet 3 Danish Music Award Folk-priser undervejs. Jansbergs kvartet består, foruden Jansberg selv, af tre skarpe instrumentalister: Peter Kohlmetz Møller på orgel, Rasmus Fribo på saxofon, guitar og synth, og Rasmus Brylle på trommer. Sammen skaber de fire et innovativt take på folkemusikken, og bringer et både frisk, sexet og unikt bud på folkemusik, hvor særligt de elektroniske elementer og rytmerne er med til at løfte stilarten ind i et nyt rum, samtidig med at stilen stadig umiskendeligt er folkemusik.

links

forslag



ATLAS

Vester Allé 15,
Aarhus, Danmark

Populære events i ATLAS

dato 23. marts 2018
event starter 12:00