Jesper Theis & Søren Lindholt - Mojo's Blues Bar

koncerter
14. marts 2018
13:30
Om arrangementet

Jesper Theis & Søren Lindholt - Mojo's Blues Bar

Jesper Theis & Søren Lindholt - Live oldstyle deltablues Jesper Theis er en, forholdsvis ny, bluesman i danmark. Han har, sidste sommer, taget det troværdige valg og opsagt sit faste job for at engagere sig fuldt ud til musikken og livet som bluesmusiker. Forud for det har han optaget sit debutalbum, Narrow Line, som udgives gennem Straight Shooter Records og er produceret af Peter Nande. Rækken af bluesmusikere på albummet inkluderer Tomi Leino, Jaska Prepula, Mikko Peltola, Jakob Munck og selvfølgelig Peter Nande også. “Along the way, you will realize that there is something special going on here” - Bryan Powels kommentar i beskrivelsen af albummet Narrow Line. “Jesper Theis har sammen med sine glimrende medspillere lavet et fornemt, varmt og nuanceret debutalbum, der bør give genlyd både nationalt og internationalt.” - Peter Widmer om albummet Narrow Line. Denne aften er det med Søren Lindholt Hansen på kontrabas. Han har spillet roots og bluesmusik siden der var sort/hvid fjernsyn og rigtige vintre, og har en stor indsigt i både genren og miljøet omkring den. Han er på samme tid fremadlænet og tilbageholdende og det er lige det, der skal til for at spille lowdown rootsblues. Søren er desuden festival- og koncertarrangør, samler og reparatør af musikinstrumenter, praktiserer ved særlige lejligheder den sjældne kunstform fodpercussion.

links

forslag