Josh Rouse

koncerter
29. november 2017
19:00
Om arrangementet

Josh Rouse

Amerikanske Josh Rouse er en dybt respekteret sanger/sangskriver, der har en usædvanligt fint udviklet flair for intelligent indiefolk, alternativ country og sjælfuld pop. Josh Rouse blev født i Nebraska, men slog sig oven på en omflakkende opvækst ned i Nashville, hvor han indspillede sit debutalbum, “Dressed Like Nebraska” (1998), hvis store succes førte til turnéer med folk som Aimee Mann, Mark Eitzel og den nu afdøde Vic Chestnutt. Toeren “Home” (2000) kastede sangen “Directions” af sig – et nummer, der blev anvendt af Cameron Crowe i dennes film “Vanilla Sky”. På det helt store gennembrudsalbum, “1972” (2003), der i øvrigt er mandens fødselsår, skiftede han sit hidtil meget melankolske udtryk ud med et varmere et af slagsen, og denne tendens blev blot understreget af efterfølgeren “Nashville”, der igen udvidede mandens fanskare. Siden flyttede Rouse med sin kone Paz Suay til Valencia, Spanien, hvorfra han er vedblevet med at udsende generøse mængder sange og album af højeste kvalitet – “Subtítulo” (2006) bød på det internationale indiefolk-hit “Quiet Town”, og på “El Turista” (2010) skrev og sang han enkelte sange på spansk. I 2014 vandt han en Goya Award (det spanske svar på en Oscar) for bedste sang – nærmere betegnet for “Do You Really Want To Be In Love” fra filmen “La Gran Familia Española”. Rouses seneste album, “The Embers Of Time” (2015), betragtes af mange som ét af mandens stærkeste album. Beslægtede navne Ryan Adams Ray LaMontagne David Gray M. Ward Amos Lee Ben Kweller Pete Yorn Josh Ritter Joseph Arthur

links

forslag