Juveler

koncerter
22. april 2017
20:00
Om arrangementet

Juveler

Smaragder, rubiner og diamanter. Med tre funklende balletter giver mesterkoreografen Balanchine dig strålende facetter af klassisk dans. Forestillingen spiller fra den 2 2 / 0 4 – 19 / 0 5 2 0 1 7. Juveler fra 1967 er en af George Balanchines få abstrakte helaftensballetter og blandt hans fineste og smukkeste værker. Nu opføres Balanchines milepæl for første gang i Danmark. Med de tre juveler smaragd, rubin og diamant fortæller koreografen den klassiske ballets historie. Den grønne Smaragder er en hyldest til den roman- tiske, franske 1800-tals ballet. En sofistikeret og drømmeagtig dans, der i hypnotisk tempo nærmest synes at foregå under vand, og som på smukkeste vis udstråler tyst vemod og længsel. Den røde Rubiner demonstrerer med skarpe, humo- ristiske dansetrin og kitschet musik, hvorfor makker- parret Balanchine og Stravinskij var så legendarisk. Det jazzede partitur rummer citater fra både rumba og samba og bringer pulsen op hos både publikum og dansere. Den hvide Diamanter er med Tjajkovskijs musik en skarptsleben kærlighedserklæring til den russiske, kejserlige ballets storhedstid og til Mariinskij Teatret i Sankt Petersborg, hvor Balanchine tilbragte sine unge år. Et kæmpe kompagni af dansere funkler og skinner i den store, virtuose finale som den ædelsten, klassisk russisk ballet er.
links

forslag

Det Kongelige Teater

Kongens Nytorv 9,
København, Danmark

Om Det Kongelige Teater

Se kalender for Det Kongelige Teaters tre huse.

dato 22. april 2017
event starter 20:00