Kapelkoncert #4 - Brahms & Bruckner

koncerter
26. maj 2017
19:30
Om arrangementet

Kapelkoncert #4 - Brahms & Bruckner

Lad dine sanser blive forført og fortryllet af to af den klassiske musiks store værker. Brahms og Bruckner færdiggjorde aftenens to symfonier i 1883. Begge værker forfører og fortryller lytteren med et skønt samspil mellem harmonier og temaer. Ikke desto mindre er det to vidt forskellige musikalske landskaber, du får at høre, når maestro Hartmut Haenchen indtager dirigentpodiet i sæsonens sidste kapelkoncert. Johannes Brahms havde næsten fra begyndelsen af sin karriere publikums kærlighed. Han blev ofte kaldt ’lille Beethoven’, og eftertiden har mejslet komponi- stens navn ind i et af den klassiske musiks stærkeste triumvirater: ’De 3 B’er’ – Bach, Beethoven og Brahms. At Brahms formåede at finde sit eget kunstneriske ud- tryk, høres tydeligt i hans 3. symfoni. Turbulente passa- ger og varme harmonier omslutter lytteren, og værket byder både på voldsom dramatik og beroligende blid tusmørkestemning. Anton Bruckner måtte arbejde hårdere for sin succes og oplevede den kun sjældent i sin egen livstid. Den 7. symfoni var en af undtagelserne og elskes stadig af publikum verden over for sit direkte, ukomplicerede og fortryllende tonesprog.
links

forslag

Det Kongelige Teater

Kongens Nytorv 9,
København, Danmark

Om Det Kongelige Teater

Se kalender for Det Kongelige Teaters tre huse.

dato 26. maj 2017
event starter 19:30