Kellermensch

koncerter
13. oktober 2017
21:00

rock post-metal

Om arrangementet

Kellermensch

Det Danske rock Noir Band & Guitar Slingers KELLERMENSCH kommer med nyt længeventet album til foreårtet og tager i den forbindelse på en turné, som tager dem forbi Gimle. Kellermensch offentliggør nyt album “Goliath” og fejrer dette med at udgive første single “Bad Sign”. “Out of the darkness something has to grow.” Sådan starter første linie i det danske band Kellermensch’s comeback single, “Bad Sign”. Og sikke en storslået retur til form fra et af dansk rocks største håb. De har plantet en smuk blomst et sted langt væk fra sollys. Det er nu mere end 6 år siden Kellermensch udgav deres anmelderroste debutalbum. Bandet tog anmelderne med storm i både ind og udland, og har på deres ture rundt i Europa, på store scener som Roskilde Festival, Rock Am Ring, Rock Im Park, Download Festival, etc., bevist at de er et af de mest intense livebands. Efter en radiosession i BBC´s legendariske Maida Vale studios udtalte en begejstret radiovært, Daniel Carter, “One of the greatest bands to have come out of Denmark” om bandet, der også har været nomineret til P3 Guld & Zulu Awards. Siden Kellermensch i 2012 åbnede Roskilde festivals Orange Scene, har bandet været optaget af arbejdet med opfølgeren til deres debutalbum - et arbejde som har taget hårdt på bandet og har været præget af skrivevanskeligheder og selvransagninger. Omsider er bandet klar med et album, som bærer den eklatante titel “Goliath”, et album der viser et band som er blevet mere modent, modigt og sårbart. Albummet udkommer d. 27. januar 2017 igennem Universal Music. “Bad Sign” er den første single fra bandets kommende album, “Goliath”. Sangen er på samme tid smuk og truende, og skildrer en persons søgen efter frihed blandt ruinerne af et forlist forhold. Der skæres helt ind til benet og bandet viser med den sparsomme instrumentering, at Kellermensch udtryk, er umiskendeligt og unikt. Kellermensch er en “must-see” oplevelse på scenen. Intensitet og desperation går hånd i hånd i et sofistikeret rock-udtryk, og front mand, Sebastian Wolff’s nærvær på scenen minder sommetider om en spirituel eksorcisme. Fans af alt fra Nick Cave til Arcade Fire må ikke gå glip af denne sorte sommerfugl. Fredag d. 13. oktober Dørene åbner kl. 20.00 Koncerten starter kl. 21.00 Forsalg: 175 kr. + gebyr Pris i døren: 210 kr. Koncerten er stående

links

kunstner

Kellermensch

Kellermensch koncerter

forslag

Kellermensch concerts



Gimle

Helligkorsvej 2,
Roskilde, Danmark

Om Gimle

Gimle er Roskildes spillested og ungdomskulturhus. På Gimle er du altid en aktiv del af arrangementet. Om du er til koncert, et foredrag eller er gæst i vores natklub, så er du selv med til at skabe oplevelsen. Vi tror på, at ethvert arrangement bliver bedre både for dig og de andre gæster, hvis du deltager i oplevelsen - så tag dit gode humør med, når du skal på Gimle.

dato 13. oktober 2017
event starter 21:00