Klassebilledet

koncerter
4. april 2018
19:30
Om arrangementet

Klassebilledet

Enhver klasse rummer et bredt udsnit af typer, skæbner og karakterer, og i Klassebilledet tegner Mikkel Schrøder et kærligt portræt af dem alle Med underfundige tekster og musikalske ørehængere fører Mikkel Schrøder os tilbage til de uskyldige ungdomsår, hvor bajere var noget, man drak fra en pose i en hæk, og forelskelser var noget, der hændte lige så hyppigt som forviklinger i Dallas. Han taler og synger om alle de andre fra klassen – dem, vi står ved siden af på klassebilledet – for hvad skete der egentlig med dem? Hvordan var de dengang, og hvordan er de nu? Hvad med Nina, der var fem år foran de andre piger og havde en kæreste på 25 år? Hvad med Mogens, der ville være jægersoldat? Hvad med Rikke, der stadig legede hest, da hun var 19 år? Og hvad med alle de andre? Klassebilledet er et forfriskende nyt og anderledes show, hvor Mikkel Schrøder – der spiller samtlige roller – både vil få dig til at grine og til at græde. Forfatter: René Vase og Jannik Fuglsang Instruktør: Peter Schrøder Produktion: Vendsyssel Teater Studierabat: Studerende kan købe billet til forestillingen til kun kr. 120. Billet kan kun købes i Musikhusets billetcenter på forestillingsdagen (ved weekendforestillinger købes billet fredag) mod fremvisning af gyldigt studiekort.

links

forslag