Kristian Lilholt Trio

koncerter
14. september 2017
19:00

Om arrangementet

Kristian Lilholt Trio

Kristian Lilholt Trio er et yderst velfungerende og charmerende koncertbekendtskab, der vækker glæde og begejstring overalt med varme og underholdende koncerter. Kristian Lilholt, Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen spiller sig rundt i det meste af Kristian Lilholts mangefarvede musikalske palet. Lasse Jørgensen kan spille på det meste og Idas varme stemme er prikken over det berømte i. Det er en del år siden, Lilholt, Virenfeldt & Jørgensen sidst spillede på Godset, og siden da er der sket utrolig meget i Kristian Lilholts musikalske liv - ikke mindst det storstilede ”Land”-projekt, der blev offentliggjort i 2012. En tværkunstnerisk rejse gennem årstidernes danske landskaber i musik, lyrik, malerier og film. ”Land” har aldrig været i Kolding, så derfor har trioen lovet at spille en del af ”Land”-sangene i sync til filmene. Kristian Lilholt fyldte for nylig 60 år, og det fejrede han med en superflot, dobbelt ‘2016’-udgivelse: nye sange og ny instrumentalmusik nedfældet i en 40 siders rigt illustreret bog. Den nye musik cementerer, hvad vi allerede véd, nemlig at Kristian ganske enkelt er en fremragende musikmager som har holdt et højt kompositorisk niveau i over 30 år. Om det er sange eller instrumentalmusik, så er det svært ikke at blive ramt i hjertet af hans varme, lødige og vedkommende menneskemusik. De fleste er også godt klar over, at Kristian står bag musikken til flere af broderen Lars’ største hits. Kristian Lilholt kommunikerer frit og utvungent med sit publikum. Det er som at sidde i dagligstuen med ham og snakke løst og fast om stort og småt - og det bliver som oftest også svært underholdende. Det kan nemt gå hen og blive en rigtig dejlig torsdag aften den 14. september 2017 kl. 20 på Godset i Kolding. KONCERT START: 20:00 DØRENE ÅBNER: 19:00 ARRANGØR: ROCK´IN HOUSE PLADSER: SIDDEPLADSER FORSALG: 175,- DØRSALG: 200,-

links

kunstner

kristian lilholt

kristian lilholt koncerter

forslag

kristian lilholt concerts