Lubos Soukup Quartet

koncerter
26. april 2018
11:00
Om arrangementet

Lubos Soukup Quartet

Torsdag den 26. april 2018 besøger tjekkiske Lubos Soukup og hans kvartet Godset i Kolding. Her præsenterer Lubos Soukup sammen med kvartetten sit spritnye album, som er det 10. i rækken af prisvindende albums i den fremadstormende komponists unge karriere. Albummet blev første gang præsenteret under CPH Jazzfestival 2017. Det er en musikalsk vitaminpille, der forener moderne og traditionel jazz, slavisk folk og afrikanske rytmer. Det er et overflødighedshorn fyldt med jazzens umiddelbarhed og spontanitet leveret med både den største selvfølgelighed og andægtighed Lubos Soukop er i dag bosiddende i København, hvor han har slået de musikalske pjalter sammen med nogle af tidens allerstørste unge talenter på den danske jazzscene: svensk-danske William Larsson på flygel, Morten Hæsum på trommer og Morten Christian Haxholm Jensen på kontrabas. De fire musikere skaber sammen musikalsk magi af den slags, der opstår, når ungdommeligt vovemod og musikalsk dygtighed går op i en højere enhed. De spiller med alle sanser uden på tøjet, og så hårene i nakken rejser sig. Det er musik, der taler direkte til sit publikum. Saxofonist Lubos Soukup modtog nemlig ikke uden grund DMF Talentpris 2017. Han står i spidsen for adskillige internationale succesfulde jazz projekter. Bl.a. vandt hans musik den tjekkiske Grammy for årets bedste album i både 2012 05 2015. Det er absolut velfortjent, for med sin unikke og inspirerende spillestil og teknik, der minder om den ikoniske Wayne Shorter, bryder han konstant gennem publikums lydmur for det normale. Lubos Soukup vil bevæge sit publikum, som ikke kan undgå at blive berørt af den sjælfulde og samtidig vibrerende og energiske musik. Entre kr 120. For medlemmer af Jazz6000 og de klubber Jazz6000 samarbejder med kr. 80, Medlemmer under 25 /studerende samt unge med Jazz6000 WildCard kr. 40. Dørene åbnes kl. 19.30 https://www.youtube.com/watch?v=5FZOHzwKo2o

links

forslag



Godset

Jens Holms Vej 5,
Kolding, Danmark

Populære events i Godset

dato 26. april 2018
event starter 11:00