Made In Aarhus

koncerter
16. november 2017
20:00
Om arrangementet

Made in Aarhus

Made in Aarhus er en teaterkoncert, der hylder 5 årtiers kendt musik fra Aarhus. En perlerække af Danmarks allerstørste hits vil kunne opleves i helt nye versioner. På scenen finder man Anette Heick, Trine Pallesen, Xenia Lach-Nielsen, Tomas Ambt Kofod og Kris Herman foran en forrygende 10 mands orkester. De første kærester på månen, ”Hammer hammer fedt, Kun for mig, Vimmersvej og Smuk og dejlig. Disse sange vækker formentlig genklang hos mange og er blot få ud af mange sange, som musikere fra Smilets By gennem tiden har produceret. I den nye teaterkoncert Made in Aarhus hyldes Aarhus-musikere i en hitparade af sange. Der vil være sange af Gnags, Jacob Haugaard, Thomas Helmig, Shit & Chanel, Medina, L.O.C, Bamses Venner, Tina Dickow og mange, mange flere. Teaterkoncerten Made in Aarhus fortæller kærlighedshistorier fra mere end 50 ikoniske i spidsen står kapelmester Mikkel Rønnow og den tredobbelt Reumert-vindende instruktør Anders Lundorph. ”At røre ved Danmarkshistoriens allerstørste hits er noget man går til med lige dele ydmyghed og nysgerrighed. En stor del af det musikalske udtryk bliver de nye orkesterarrangementer som vi håber kan skabe en kombination af genkendelsens glæde og nyskabende overraskelser. På den måde kan musikken forhåbentligt give plads til, at teksterne kan opleves på ny,” siger Mikkel Rønnow. Made in Aarhus er for de smukke og dejlige, de vilde kaniner, de første kærester på månen og dem, der står derude og banker på.

links

forslag