Maskarade

koncerter
17. januar 2018
20:00
Om arrangementet

Maskarade

Maskarade af Ludvig Holberg. Iscenesat af tysk teaters kæledække og verdensklovn Herbert Fritsch. Det danske arvegods lægges i hænderne på den tyske instruktør Herbert Fritsch, når Det Kongelige Teater besøger Musikhuset med klassikeren Maskarade. Hos Fritsch bliver den klassiske komedie til slapstick med indlagte, legende og udfordrende improvisationer og akrobatiske indspark. En moderne version som Marx Brothers eller Charlie Chaplin in outer space. Fritsch universer er altid en sanselig leg, hans iscenesættelser går for fulde huse rundt om på de tyske teatre, og hans opsætning af Den Spanske Flue gæstespillede på Det Kongelige Teater i 2014. ”Jeg kan umuligt blive fra maskaraden i aften” - Leander Den klassiske historie om generationsopgør, hvor ungdommelig kærlighed står over for forældrearrangerede ægteskaber. På maskaraden opstår den vilde forelskelsesrus, som giver anledning til forvikling og uorden. Alle vil af sted: de unge mennesker Leander og Leonora, deres tjenere Henrik og Pernille og Magdelone, Leanders mor. Kun Leanders gamle far Jeronimus holder stædigt fast i, at det er amoralsk lystsluppen galskab og satans værk. Iscenesættelse og scenografi: Herbert Fritsch Kostumedesign: Victoria Behr Lysdesign: Ulrik Gad Medvirkende: Morten Hee Andersen, Marie Dalsgaard, Rasmus Fruergaard, Lila Nobel, Peter Plaugborg, Jens Jørn Spottag, Søren Sætter-Lassen, Tammi Øst og musiker Olivier Latry (i alt 9 medvirkende). Arrangør: Musikhuset

links

forslag