Mojo Hands - Dexter, Odense

koncerter
23. februar 2018
12:00
Om arrangementet

Mojo Hands - Dexter, Odense

Esbjergensiske Mojo Hands har indledet deres næste album projekt og har indspillet 5 nye sange i Lundgaard studiet i Vejen. Sangene skulle gerne finde vej til et nyt album, det femte fra bandet, der gerne skulle være klart til sommer 2018! Mojo Hands startede ud i 1996, som sådan en ’half and half’ Århus/ Esbjerg konstellation, men hen af vejen har karriere stop og udskiftninger af nogle af bandets medlemmer, fået ’vægten’ til at hælde mod Esbjerg (& omegn), så Mojo Hands i dag med rette kan kaldes et Esbjerg band! Mojo Hands spiller og arbejder med det, hjertet flyder over af, nemlig rhythm & blues og soul musik, for det er ingen hemmelighed at kærligheden til, specielt den amerikanske blues og soulmusik, ligger bandets medlemmer meget nær, og har i hele bandets levetid været omdrejningspunktet. siden starten har de udgivet 3 studie + et live album, et album som er optaget i Sverige, som har været bandets anden hjemmebane i mange år. For det er i Sverige at Mojo Hands har fejret nogle af de største triumfer igennem årene, lige fra gennembruddet på Åmål Blues Festivalen i 1999, hvor bandet blev kaldt festivalens største overraskelse, til nærmest kultstatus i musikbyen Falkenberg som har været besøgt et utal af gange igennem årene og hvor live albummet er indspillet. Mojo Hands har i de senere år også rettet opmærksomheden syd for den danske grænse, og efter udsendelsen af det seneste album ” Voodoo You Love” fra 2013, har specielt tyskerne fået øjnene op for det vestjyske orkester. Mojo Hands har som i de sidste 5 år den talentfulde sangerinde Zenia Levring Madsen i front. På guitar og vokal finder vi det nyeste medlem af Mojo Hands, af mange kaldt, en af de mest talentfulde guitarister herhjemme, Bo Møller Petersen, eller Blues Bo, som han bliver kaldt på de her kanter. På keyboards har vi Rasmus Grønborg der har spillet i en lang række Esbjerg bands igennem tiden. Bassen tager Lars ”Doc” Thomsen sig af, og Lars er efterhånden den person i bandet der sammen med trommeslageren Erik Lodberg har været med i Mojo Hands i længst tid.

links

forslag