Morten Schantz Godspeed

koncerter
17. februar 2018
13:00
Om arrangementet

Morten Schantz Godspeed

Morten Schantz udgav i starten af 2017 albummet, "Morten Schantz Godspeed", som har fået en fremragende modtagelse af både nationalt og i særdeleshed internationalt. Musikken er moderne, hvor jazzimprovisation på højeste plan mødes med knitrende beats og atmosfæriske flader fra analoge synthesizers. Det er musik, som både tager lytteren ind i fremtiden på et underliggende ekko af fortidens musikalske landvindinger. "Godspeed" er blevet nævnt som en moderne manifestation af legendariske Weather Report. Schantz er også kendt for at være ankermand i supergruppen, JazzKamikaze, som fra midten af 00'erne og frem har turnéret intenst i alle afkroge af verden fra jazzklubber til store festivaler, herunder Thailand, Brasilien, Kina, USA, Marokko, Malaysia og i hele Europa. Det var i dette orkester, at Morten havde sin musikalske opvækst sammen bl.a. den norske stjernesaxofonist, Marius Neset, samt trommeslager, Anton Eger (Phronesis), som sammen med Morten indspillede "Godspeed". Pladen er udkommet i hele verden og mere end 40 udenlandske medier har anmeldt pladen til stor enighed. Downbeat (USA): "Schantz er kommet op med sit eget overbevisende varemærke indenfor post-fusion. Weather Reports ekko høres legende let" Jazzwise (UK) skriver: "Telepatisk sammenspil mellem Schantz, Neset og Eger. Det fører albummet ind i et ekseptionelt territorie. Et orkester, der virkelig formår at vække opmærksomhed" London Evening Standard (UK): "En virvel af udforskende spil" The Guardian (UK): "Morten Schantz er et europæisk indenfor europæisk jazz, vi kommer at høre meget til" Herhjemme skriver Gaffa i deres 5-stjernede anmeldelse: "Morten Schantz imponerer i den grad. Alt på albummet er originalt. Godspeed er nutidig fusionsjazz af højeste oktantal". JazzSpecial skriver: "Godspeed er yderst begavet tænkt og udført indenfor nutidens elektroniske musik."

links

forslag