Moses Sumney - VEGA

koncerter
14. november 2017
21:00
Om arrangementet

Moses Sumney - VEGA

Beatbox Entertainment og VEGA præsenterer: Med loops, falset og organisk guitarpil indkapsles livets gåder hos Moses Sumney Navne som Beck, Solange, James Blake og Sufjan Stevens er blevet ramt af Moses Sumneys eminente sangskrivning og har rost den unge musiker til skyerne. Tirsdag den 14. november spiller den fremadstormende musiker i Lille VEGA. Den amerikansk-ghanesiske præstesøn fra Los Angeles udgav i slutningen af 2016 ep´en Lamentations, hvor Moses Sumney kærligt behandler eksistentielle spørgsmål om livets tvetydighed. Det er menneskets higen efter de svære svar, som danner rammen for ep´en, der har taget navnet fra en samling poetiske klageskrifter over Jerusalems ødelæggelse. I 2014 udgav han Mid-City Island, som primært består af first-takes og improvisationer. Ep´en kickstartede hans karriere og skabte ham en solid, dedikeret fanbase. Det er Sumneys imponerende spirituelle lyd, hvor hans særegne, organiske guitarmelodier og hans fløjlsbløde falset ligger som et elegant fundament i arrangementerne. Sumney bruger loopede spor og vokaleffekter til at skabe et rigt univers af stemninger. Det er soulfulde sange, der placerer sig i grænselandet mellem artister som Ella Fitzgerald og Bon Iver. Han startede allerede som 12-årig med at skrive sange og fortsatte ufortrødent med at udforske sin musikalitet som collegestuderende på UCLA. Den unge musiker har været support for Sufjan Stevens, Junip, Solange og Dirty Projectors. Sidstnævnte rå-lyttede Sumney til som ung teenager i Accra i Ghana. Nu er han endelig klar til at tage på en længere tour med sine sjælesøgende arrangementer.

links

forslag