Nelson Can

koncerter
17. februar 2018
12:00

experimental pop

Om arrangementet

Nelson Can

Den 13. oktober satte de Atlas godt og grundigt på den anden ende… og det glæder vi os gevaldigt til, at de gør igen! Så det er en udsøgt fornøjelse nu at afsløre, at den københavnske rocktrio Nelson Can vender tilbage til Århus. Med bl.a. 5 hjerter i Politiken og overskriften ”Nelson Can leverer en af årets bedste danske rockudgivelser” oplevede den danske rocktrio Nelson Can, en sand anmelder-stjerneregn i forbindelse med udgivelsen af albummet ’EP3’ i efteråret 2016. Efter vores mening er der heller ikke nogen tvivl om, at Nelson Can med ’EP3’ beviser, at de kan levere alternativ og nyskabende rock på højt international niveau, og at de til stadighed udvider grænserne for, hvad man kan opnå med så simpel en instrumentering som muligt. Der er hverken benyttet guitar, keyboard eller andre gængse akkordinstrumenter i produktionen af pladen. Siden deres spæde begyndelse i 2011, har bandet således insisteret på at skabe al musikken med intet andet end blot bas, trommer og vokal. Og resultatet, aldeles medrivende! Beslægtede navne: Led Zeppelin Warpaint PJ Harvey The Black Keys The White Stripes

links

kunstner

forslag

nelson can concerts