Nephew - Jyske Bank Boxen - Udsolgt!

koncerter
5. oktober 2018
11:00

rock alternative rock dansk

Om arrangementet

Nephew - Jyske Bank Boxen - Udsolgt!

NEPHEW FREDAG 5. OKTOBER / JYSKE BANK BOXEN LØRDAG 6. OKTOBER / ROYAL ARENA NEPHEW ER TILBAGE OG KIGGER FREM! Nevøerne spiller to arenakoncerter i efteråret 2018. Billetpriser: PL4 260,- / PL3 360,- / PL2 420,- / PL2U (stå) 420,- / PL1 520 kr. + gebyr Billetsalget starter fredag 6. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk Officielle Nephew presales er: Nephew nyhedsbrev/fanclub, YouSee, Samsung, Jyske Bank og Coop. De starter alle 4.10 kl. 10.00 (og varer i 47 timer) Nephew spiller i Jyske Bank Boxen i Herning d. 5. oktober og i Royal Arena i København d. 6. oktober næste år. Fire års pause er forbi og årsagen er enkel: “Vi kan ikke lade være”, fortæller frontmand Simon Kvamm og uddyber: “Nephew er som en familie, både internt og i forhold til vores publikum, og efter hver især at have været ude at opleve nyt savner vi at feste med familien igen.” Når et af Danmarks absolut største rockbands vender tilbage om præcis et år, bliver det med to arenakoncerter som vil rumme dén klassiske Nephew-energi, der har gjort bandet til et af de mest populære gennem tiderne. Over en halv million solgte albums, 9 DMA priser, 13 Gaffa Awards og 5 priser ved P3-Guld er det blevet til siden gennembruddet i 2004. Men der bliver også plads til ny musik. Guitarist Kristian Riis fortæller: "I øjeblikket mødes vi bare og spiller sammen, og der er en ret vild musikalsk energi i gang. Vi har lyst til at gøre det vi altid har gjort, nemlig spille firkantet melankolsk elektrorock der passer godt til rundkreds og fællessang. Men i en ny opstilling!” Konkret har familien Nephew optaget et nyt medlem, nemlig musikeren og produceren Marie Højlund fra Marybell Katastrophy. Bandet udtrykker på den måde, at det ser sig selv som en fast enhed med uforanderlig stil og evig hang til nordisk melankoli, men samtidig et foranderligt kollektiv, der er åbent for nye input og udtryk. Om ideen bag samarbejdet udtaler det nu seks mand store band: “Vi har lyst til udvikling og noget friskt. Nye møder og nye toner. Men vi kigger ikke kun frem, også tilbage. Vi har lyst til at tale om cirkler og hjul og ting der går i ring, fremfor bobler og disruption og ting der vækster. For vi lever alle i døgn og uger og årstider - alting kører rundt. I 2018 vil vi derfor markere hver af de fire årstider med et fremstød fra vores lejr. For forhåbentlig at kunne mødes med publikum om både noget gammelt og noget nyt!” Billetsalget til de to arenakoncerter i efteråret 2018 starter fredag d. 6. oktober klokken 10 via Ticketmaster.dk

links

kunstner

Nephew


Nephew er på Hjertestarter Arena Tour her i slutningen af 2013. Bandet har for nyligt udgivet albummet Hjertestarter, der kom på gaden den 2. november 2012. Se deres nyeste video "Søndagsbange" af Jonas Bang. Nephew er en aarhusiansk rockgruppe som blev dannet i efteråret 1996 af Simon Kvamm, Kristian Riis, Jonas Juul Jeppesen og Søren Arnholt. Gruppen debuterede med albummet Swimming Time i 2000. Siden da har Nephew udgivet 4 studiealbums(inkl. genudgivelsen af Swimming Time) og er blevet en af danskerners favoritter. For at læse mere om Nephew kan du besøge bandets hjemmeside eller se nogle af bandets profiler.

Nephew koncerter

forslag

Nephew concerts