Nothing More - Pumpehuset

koncerter
22. november 2017
20:00
Om arrangementet

Nothing More - Pumpehuset

Efter 3 års venten udkom Nothing More’s nye album, The Stories We Tell Ourselves, endelig via Better Noise Records, i september 2017, og det kan nu opleves live på dansk jord i Pumpehuset. The Stories We Tell Ourselves, er bandets fjerde album, og første udgivelse siden 2014, hvor albummets single This is the Time, lå nummer 1 på Mediabase Active Rock Chart, og nummer 2 på Billboards Mailstream Rock Chart. Det siges dog, at skal man virkelig opleve Nothing More, skal det være live. Igennem deres shows og tours har bandet på helt old-school manér opbygget deres fan base. De anses som legendariske for den kinetiske energi de formår at skabe på scenen - og som forsanger Hawkins selv udtrykker det: “We come from a perspective that the live show should be a totally different type of experience than what you hear on the record and we try to show that in every performance,”. Så selvom man har haft The Stories We Tell Oursleves på replay, går man næppe fra koncerten med oplevelsen af en genudsendelse. Nærmere af en premiere. Bio: Det amerikanske Rock og Metal band Nothing More, blev dannet i San Antonia, i Texas, USA i 2003. Siden da er bandet modnet og bandets nuværende medlemmer er Jonny Hawkins (vokal), Mark Vollelunga (lead guitar), Daniel Oliver (bas), og Ben Anderson (trommer), bandets nyeste medlem. Fra 2014 til 2016 trak Nothing More i arbejdshandskerne og producerede intet mindre end 40 sange. Dét fik pladeselskabet Eleven Seven’s opmærksomhed, der bla. har Five Finger Death Punch, In Flames, Mötley Crüe, og Papa Roach mfl. i huset. I samarbejde med Nothing More, gik arbejdet på at skabe et helstøbt album, 17 numre blev nøje udvalgt, og det blev til albummet The Stories We Tell Ourselves.

links

forslag