P2 Prisen 2018

koncerter
19. januar 2018
11:30
Om arrangementet

P2 Prisen 2018

Vær med til årets festlige klassiske begivenhed, hvor P2 og DR SymfoniOrkestret fejrer kunstnere og udøvere fra hele landet. Årets P2 Kunstner er Den Danske Strygekvartet, som denne aften både spiller folkemusik og Beethoven - og P2 Talentprisen går til den unge guitarist Niklas Johansen, som er solist i Rodrigos populære 'Concierto di Aranjuez'. P2 Prisen er den klassiske musiks store årsfest med en perlerække af årets vigtigste kunstnere, talenter og ildsjæle – præsenteret af P2-vært Stine Rosengren og rammet ind af DR SymfoniOrkestret. Publikum kan bl.a. se frem til at møde en af fremtidens klassiske stjerner, når den unge guitarist Niklas Johansen modtager P2 Talentprisen 2018 og kvitterer med et af de mest populære værker for klassisk guitar: Rodrigos inciterende Concierto di Aranjuez. Aftenens hovedkunstner er Den Danske Strygekvartet, der som Årets P2 Kunstner har en hel afdeling for sig selv. Her byder kvartetten bl.a. på uddrag fra deres nye album med folkemusik, ’Last Leaf’, som netop er blevet kåret som Årets Album på den største amerikanske radiostation NPR. Samtidig præsenterer kvartetten et kammermusikalsk monument af de helt store: Beethovens strygekvartet opus 131 i cis-mol, en af komponistens berømte sidste strygekvartetter. PROGRAM Manuel de Falla: El amor Brujo: Rituel ilddans DR SymfoniOrkestret. Dirigent: David Niemann Årets Talent Rodrigo: Concierto de Aranjuez (1. sats) DR SymfoniOrkestret. Solist: Niklas Johansen, guitar Kåring af Årets Ildsjæl Årets Koncertøjeblik Louise Alenius: Silent Zone (uddrag i kammer-version) Gitta-Maria Sjöberg (sopran), Sten Byriel (bas-baryton), Morten Grove Frandsen (kontratenor) og Ying-Hsueh Chen (slagtøj). Årets Nyskabelse GrowOP! børne-operafestival Paul Schwartz: Snehvide Live-performance MidtVest Juniorkor. Dirigent: Flemming Vistisen Irene Hasager (klaver) Kåring af Årets danske album (Klassisk/Ny klassisk) og Årets internationale album Brahms: Ungarsk dans nr. 5 DR SymfoniOrkestret. Dirigent: David Niemann Uddeling af P2 Lytterprisen P2 Kunstner 2018 – Den Danske Strygekvartet Shine you no more fra albummet Last Leaf — PAUSE— Beethoven: Strygekvartet opus 131 i cis-mol Den Danske Strygekvartet

links

forslag



DR Koncerthuset

Ørestads Boulevard 13,
København S, Danmark

Populære events i DR Koncerthuset

dato 19. januar 2018
event starter 11:30