Peter & De Andre Kopier

koncerter
8. juni 2018
11:00

Om arrangementet

Peter & de andre kopier

Alle – inklusive Smukke Linda og Stakkels Jim – troede hele verden ville gå i stå, da Gasolin’ lukkede og slukkede i 1978. Men, nej! 39 år efter lever musikken stadigvæk stærkt videre i Danmarks bedste Gasolin’show med Peter & De Andre Kopier, der har været snart 24 år på banen som ét af Danmarks mest efterspurgte kopiorkestre. Luftguitaren bliver rusket til Strengelegen. Der er altid gang i Rabalderstræde. Langebro er stadig lang og lidt for stejl en tidlig mandag morgen, og Smukke Charlie drøner Deruda’ på sin Harley. Siden 1993 har Peter & De Andre Kopier med største glæde, respekt og kærlighed holdt festen kørende. Der er bal og gang i den, når Kopierne går på scenen; i hallen, på kroen, på stadion. At løse billet til en koncert med Peter & De Andre Kopier er som at løse en returbillet til 70'erne. Det er næsten som at være der selv; det er et super-nostalgisk genhør med de gode, gamle Gas-hits ingen skandinav nogensinde glemmer. Hvor den tunge start gik fra små caféer, bodegaer og værtshuse, fik Peter & De Andre Kopier pludselig i ’95 så megen succes med at spille Gasolin's sange, at både radio, Tv og aviser nærmest faldt over hinanden i jagten på historien om bandet i den følgende tid. Succesen var uden overdrivelse "hjemme". Samme sommer debuterede Peter & De Andre Kopier på både Midtfyns, Langelands og Skanderborg Festivalen. Året efter fulgte også Samsø og en lang række andre festivaler rundt om i landet. Og siden har Kopierne spillet for små 2 millioner nostalgikere landet over, fordelt på ca. 2000 koncerter! Sætlisterne er gennem de senere år blevet udvidet med en god og kærkommen del af Larsens egne sange, og Kopierne leverer også ”unplugged” koncerter med de ældste solosange fra Nationalskjalden. Det er blevet sagt i årevis, at Kopierne nærmest er en slags ambassadører for Gasolin’ og de mange minder om en for længst svunden tid, og man kan stadig – uden at blinke – sige: ”Først tror du det er Gasolin’...– så tror du det er løgn!” Fredag d. 8. juni Dørene åbner kl. 20:00 Koncertstart kl. 21.00 Forsalg: 150 kr. + gebyr Pris i døren: 180 kr. Koncerten er stående

links

kunstner

Peter & De Andre Kopier

Peter & De Andre Kopier koncerter

forslag

Peter & De Andre Kopier concerts



Gimle

Helligkorsvej 2,
Roskilde, Danmark

Om Gimle

Gimle er Roskildes spillested og ungdomskulturhus. På Gimle er du altid en aktiv del af arrangementet. Om du er til koncert, et foredrag eller er gæst i vores natklub, så er du selv med til at skabe oplevelsen. Vi tror på, at ethvert arrangement bliver bedre både for dig og de andre gæster, hvis du deltager i oplevelsen - så tag dit gode humør med, når du skal på Gimle.

dato 08. juni 2018
event starter 11:00