Pligten Kalder

koncerter
20. april 2018
11:00
Om arrangementet

Pligten Kalder

Johan Olsen, Torben Steno, Peter Jessen og Søren Mikkelsen udgør Pligten Kalder, og mødes i et både originalt, frygtsomt og poetisk fællesskab. Bag Pligten Kalder gemmer sig fire prominente skikkelser: Johan Olsen, Torben Steno, Peter Jessen og Søren Mikkelsen. Sammen præsenterer de original, frygtsom og poetisk musik. Og det gøres med et optigan; et elastikdrevet orgel fra en meget brun fortid, som skaber Pligten Kalders unikke grundstemning. Pligten Kalder laver seriøse og sorte sange med underfundige understrømme, men man behøves dog ikke blive ked af det. I stedet må man gerne have det sjovt imens – for det er også tydeligt, at musikerne har det sjovt imens. Torben Steno bestyrer orglets omdrejningshastighed (hvilket bestemmer tonearten) og øvrige tangenter med hård hånd. Johan Olsen er tristesse-troubadouren med velkendt magtfuld vokal og ekstra godt grus i ganen, mens Peter Jessen på hæsblæsende klarinet/mezzosopran-sax er det virtuost omfavnende imellem de to andre flaksende mandesjæle. Bunden lægges solidt af geniet fra Glamsbjerg, kontrabassisten, pianisten m.m., Søren Mikkelsen. Forvent både magiske og komiske øjeblikke – ikke mindst mellem de triste sange, hvor Steno og Olsen som regel får flettet en anekdotisk snak om alt eller intet ind.

links

forslag