Pyramaze & Defecto 2018

koncerter
1. september 2018
10:00
Om arrangementet

Pyramaze & Defecto 2018

HEAVYMETAL.DK er stolte af at kunne præsentere, for første gang nogensinde, en dobbelt headliner-koncert med PYRAMAZE & DEFECTO (Support - Fears Unfolding) Forbrændingen 01.09.18 Pyramaze har sidst spillet på dansk jord som headliner helt tilbage, dengang The Rock stadigvæk fandtes i KBH, tilbage i 2006. Sidst, de spillede en koncert i DK, var på Kløften Festival tilbage i 2015, så bandet kommer med enorm energi og vilje til at vise, at der fortsat er liv i Pyramaze. Sammen med Defecto, der ikke ligger på den lade side, og som gang på gang viser deres publikum, at de er blandt de store drenge i dansk metal, kan vi med garanti love, at det bliver en legendarisk og episk aften. Som support har vi inviteret Fears Unfolding til at åbne ballet med manér. MERE INFO SENERE I 2018. PYRAMAZE Michael Kammeyer startede bandet tilbage i 2002. I 2004 udgav de deres debut, Melancholy Beast, og efterfølgeren Legend of the Bone Carver udkom i 2006. Dengang var bandkonstellationen Lance King (forsanger), Michael Kammeyer (guitar), Morten Gade Sørensen (trommer), Jonah Weingarten (keyboard) og Niels Kvist (bas). Under Legend of the Bone Carver kom Toke Skjønnemand ligeledes til som Guitarist. Efter udgivelsen af Legend of the Bone Carver forlod Lance bandet, og han blev erstattet af ingen ringere end Matthew Barlow (Eks-Iced Earth og Ashes of Ares). I 2008 var bandet klar med Immortal. Herefter valgte Matt Barlow at vende tilbage til Iced Earth, og Niels samt Michael valgte også at forlade bandet. Jonah, Toke og Morten slog sig sammen og besluttede, at Pyramazes arv var nødt til at fortsætte. De spurgte deres gamle producer, og gode ven, Jacob Hansen, om han ville slutte sig til bandet som den nye guitarist. Han takkede ærbødigt ja. Bandet havde også brug for en ny forsanger, og valget faldt på Terje Harøy, som blev indlemmet i bandet tilbage i 2013. I 2015, syv år efter udgivelsen af Immortal, udgav Pyramaze Disciples of the Sun, som blev mødt med ros fra hele verden. Også i Danmark blev udgivelsen meget positivt modtaget, og næsten alle danske metal-sites gav pladen en flot karakter. Sidste år udgav Pyramaze så Contingent – et episk, postapokalyptisk prog power-konceptalbum. Pyramaze er tilbage, og bandet har fart på! DEFECTO Danmarks nye melodiske prog metal-håb. Med stærke og fængende omkvæd, massive riffs og hårdtslående soloer har Defecto sat et solidt aftryk som et af de helt store navne indenfor moderne dansk metal. Gruppen har spillet på Copenhell og været support for store navne som Metallica og Rammstein. I 2017 udgav Defecto deres Nemesis – opfølgeren til debuten Excluded. Begge udgivelser fik gode anmeldelser af de forskellige anmelder-sites i Danmark. FEARS UNFOLDING Fears Unfolding er et metalband fra Nordjylland. Det blev dannet i foråret 2011 og består af Mads Græsbøll Christensen (guitar), Teodor Georgiev (vokal, guitar), Mads Hjort Sørensen (trommer) og Carsten Bach (bas). Bandet spiller original melodisk heavy metal med progressive og moderne elementer, og inspirationskilderne går helt tilbage til den tidlige heavy metal. Bandet er p.t. i færd med at færdiggøre deres debutalbum med ni originale sange. Fears Unfolding har tidligere spillet med bands såsom Defecto og Prevail.

links

forslag