Robert Johnson Tribute

koncerter
26. april 2018
11:00

rap dansk rap

Om arrangementet

Robert Johnson Tribute

Robert Johnson Tribute koncert Den amerikanske bluesmusiker Robert Johnson (1911 – 1938) nåede fra 1936-37 at indspille 29 sange, der efterfølgende fik stor indflydelse på vestlig musik. Især inden for blues og 60'ernes rock kan den stærke påvirkning høres i genfortolkningerne af Robert Johnsons repertoire. Seks af Danmarks bedste bluesmusikere har denne aften fundet sammen for at hylde en af de allerstørste bluesmusikere ved at fortolke alle hans 29 skelsættende sange. Dette har tidligere resulteret i udgivelsen Robert Johnson Was Here!, der består af liveindspilninger fra spillesteder over hele landet. De medvirkende er rutinerede medlemmer på den danske bluesscene: Troels Jensen er uden tvivl en af Danmarks allerstørste bluesartister og med en lang og imponerende karriere bag sig, har han i en menneskealder været med til at definere det danske bluesmiljø. Troels Jensen turnerer aktivt med bl.a. Delta Blues Band og modtog prisen “Årets Danske Bluesnavn” i 2002. Nisse Thorbjørn er måske mest kendt med sit orkester Copenhagen Slim Band og for sit samarbejde med John Primer og Lurrie Bell, som han spillede med i Chicago for første gang i 2003. Det var også her, han fik tilnavnet “Copenhagen Slim”. Nisse Thorbjørn slog for alvor sit navn fast i 2009 med udgivelsen af CPH Slim, hvor hans samarbejde med bl.a. Peter Thorup og Kira Skov blev tildelt 4 hjerter i Politiken. Nisse Thorbjørn modtog prisen “Årets Danske Bluesnavn” i 2009. Det er i spidsen for sit super funky blues band, at Kenn Lending bedst er kendt. Men i mange år har han også dyrket sin akustiske guitar på landets mere intime musiksteder. Samarbejdet med den legendariske bluesmand Champion Jack Dupree og deres fælles 1000 koncerter var det, der for alvor etablerede ham som en internationalt anerkendt fortolker af afroamerikansk blues. Kenn Lending modtog Copenhagen Blues Festivals Jubilæumspris i 2005. H.P. Lange er efterhånden en veteran på musikscenen generelt i Danmark. Som en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition, har han siden midt-80’erne spillet mere end 100 koncerter om året i Danmark og udlandet – lige fra små klubber til de store blues- og jazz festivaler. H.P. Lange har udgivet 9 CD’er i eget navn. To af dem har vundet en Danish Music Award for ”Bedste Blues/Roots Udgivelse”. H.P. Lange modtog prisen “Årets Danske Bluesnavn” i 2011. Line-up: Troels Jensen: vokal, guitar, keys Nisse Thorbjørn: vokal, guitar, bluesharpe H.P. Lange: vokal, guitar Kenn Lending: vokal, guitar Asmus Jensen: trommer Knut Henriksen: bas Robert Johnson Tribute 26. april, kl. 20.00 Pris: 170 kr.

links

kunstner

forslag

johnson concerts