Om arrangementet
Skive Opera Festival 2018 - Barberen fra Sevilla
Komisk Opera i 2 Akter af G. Rossini
Rossinis mageløse »Il Barbiere di Siviglia«, der fortæller forhistorien til Mozarts »Le nozze di Figaro«, udfolder sig som en lystig maskerade hvor rænker og intrigespil på herlig vis indvikles i hinanden, i 1700-tallets Spanien. Siden uropførelsen på Teatro Argentina i Rom stormer ustandselig Rossinis vanvittige frisør – Figaro hér! Figaro dér! – som en hvirvelvind over verdens scener med utrætteligt godt humør, som kærlighedens trofaste og ofte lettere uheldige hjælper. Afslutningen på Skive Opera Festival 2018 byder på en perlerække af Rossinis mest elskede melodier, leveret af et cast af stjernestemmer som har høstet bifald og kærlighed verden over.
SKIVE OPERA FESTIVAL KOR & ORKESTER / Dirigent: Waku Nakazawa / Scenebillede: Hendrik Müller & I. F. E. Kolonerics
I klassisk scenografi! Instrueret af I. F. E. Kolonerics.