Sophisticated Ladies

koncerter
25. maj 2018
11:00
Om arrangementet

Sophisticated Ladies

Kvinderne i jazzens superliga indtager Godset i Kolding Der er flest mænd i musikbranchen. Det gælder også for jazzbranchen. Men fire af Danmarks allerstørste kvindelige musikere har gennem en årrække vist musikalske power, der både nænsomt og kraftfuldt kan tage kampen op med enhver og har gjort sig positivt bemærket både på den hjemlige og den udenlandske jazzscene. De på alle måder mønsterbrydende musikere tæller Christina Dahl på saxofon, Marie Louise Schmidt på flygel, Benita Haastrup på trommer og Helle Marstrand på bas. Kvartettens musik er inspireret af store jazzikoner som Duke Ellington og Abdullah Ibrahim, spirituals, standarder, danske sange og egne kompositioner. Koncerten på Godset byder på det allerbedste fra kvartettens musikalske skatkiste, som det mere end 20-årige samarbejde har fået til at bugne over med lækkerier. Sophisticated Ladies er dog mere end et samarbejde, det er et musikalsk venskab, der tydeligt høres og mærkes. De fire musikere tilhører alle jazzens superliga og er hver især blevet rost til skyerne over det meste af verden. Herhjemme skrev fx Metropolen i Hjørring efter en koncert med de fire kvindelige musikere: ”De ér i denne herlige modne alder, hvor der er ro og livsglæde i alle toner, som spilles helt derud, hvor selv en ikke-jazzfantast må bøje sig og klaske hænderne sammen af glæde og i dyb beundring efter hvert soloindslag i de flotte arrangementer - og når tonen dør helt ud.” Det er kvindelige musikere, der har holdt sig på toppen gennem en imponerende karriere og fortsat har et voldsomt stort overskud at byde på. Line up: Christina Dahl: saxofon Marie Louise Schmidt: flygel Benita Haastrup: trommer Helle Marstrand: bas. Entre kr 120. For medlemmer af Jazz6000 og de klubber Jazz6000 samarbejder med kr. 80, Medlemmer under 25 /studerende samt unge, der har Jazz6000 Wild Card kr. 40. Dørene åbnes kl. 19.30 http://www.sophisticatedladies.dk/videos/live-i-den-blaa-planet-2016/

links

forslag