Souvenirs - Viften

koncerter
16. marts 2018
12:00

punk pop emo

Om arrangementet

Souvenirs - Viften

Sofie Bonde er af flere blevet kaldt det kvindelige svar på Niels Hausgaard. Med jysk lune og pokerfjæs snakker hun om emner som overproduktion af ørevoks, reinkarnation og spiselige insekter. Og tingene tager sig anderledes ud fra en kvindes synspunkt, end vi er vant til at høre dem ! Sofie Bonde er kendt for sin lyse, karismatiske stemme, og med Nils Torps overraskende guitarspil samt Klaus Pindstrup’s virtuose violin tager musikken konstant nye drejninger. Souvenirs har udgivet en lang række albums,- den nyeste, TANGOPARTNER, udkom i foråret ’16. Teksterne er skrevet i samarbejde med forfatteren Lone Hørslev. En munter sangcyklus, som beskriver en 37-årig kvinde. Hun står i lidt af en krise. Hun har sådan set alt; en høj uddannelse, et velbetalt job og hun ser godt ud. Hun har bare ingen kæreste og heller ingen børn. Souvenirs slog igennem i 1994 med sange som “Han tog et nattog”, og “I et sommerhus”. Senere kommer kæmpehitsene: “Jeg troed’ du var hos Mikael”, og “Jeg hader Susanne”. Nils Torp var ydermere med i det legendariske band KLICHÈ. Med udgangspunkt i landsbyen Suldrup i Himmerland har gruppen formået at gøre sig til talsmænd for livet i provinsen, - i lun og underspillet solidaritet med såkaldt almindelige danskere - der jo sjældent er så almindelige endda. Unumm. siddepladser Undgå kø. Kom i god tid!

links

kunstner

forslag

souvenirs concerts