HashFlare

Suspekt // Royal Stage, Skråen

koncerter
9. december 2017
20:00

rap dansk rap dansk

Om arrangementet

Suspekt // Royal Stage, Skråen

DE SUSPEKTE SPILLEMÆND ER KLAR TIL SKRÅENS ROYAL STAGE I februar udgav Suspekt deres sjette og yderst anmelderroste album ’100% Jesus’. Et album som endnu engang stadfæstede bandets dominerende rolle på den danske hip hop scene og ikke mindst evnen til stadig at kunne forny sig selv. I kølvandet på tre komplet udsolgte koncerter i Aarhus, København og Aalborg melder den eftertragtede trio sig nu klar til at lægge Danmark ned med en efterårstour – startskuddet lyder i hjembyen Albertslund. Rune Rask, Andreas Bai-Duelund og Emil Simonsen - trioen bag det snart 20 år gamle hip hop band, har over de sidste to uger spillet for fulde huse i henholdsvis Aarhus, København og Aalborg. Koncerterne, der alle høstede 6 stjerner blandt anmelderne og fik glassene til at dirre blandt publikum, har givet bandet blod på tanden til at trille ud med tourbussen endnu engang - og ifølge Suspekt selv, bliver der ikke skruet ned for energiniveauet, når bandet drager på tour til efteråret. - Vi glæder for sindssygt til at komme ud på de danske spillesteder igen. Det er altid en fornøjelse, at komme ud på de danske landeveje - det er der Suspekt blev skabt og der vi hører til, hvilket også er grunden til vi betragter og selv som spillemænd, i ordets egentlig forstand, siger Emil Simonsen og fortsætter - Vores benzin er at komme ud til koncerterne møde vores fans og blive en del af stemningen. Vi har stor respekt får de mindre spillesteder og alle de mennesker der med stor dedikation og kærlighed til musikken, sørger for musik som vores kommer ud til alle i det danske land - vi er stolte over, hvor vi er i dag, men det er ikke noget vi tager for givet og det kommer vi til at hylde på vores efterårstour.

links

kunstner

forslag

suspekt concerts