The Society Of Lost Souls

koncerter
3. juni 2017
20:00
Om arrangementet

The Society of Lost Souls

Corpus er stolt af at kunne præsentere et helt nyt værk af den uforklarligt geniale Jo Strømgren! "Åh, det forbandede hoved, der altid sidder for løst! De, der døde af knivstik eller druknede undslap dette helvedes problem. Det hjælper hverken med lim eller snor, det eneste, der gør det nogenlunde til at leve med, er en stiv skjortekrave og en god balance. Men ak, snart forglemmer man sig og vil binde sine snørebånd." Ses der bort fra halvhjertede spøgelsesfilm og tvivlsomme religiøse beskrivelser af efterlivet, ved vi meget lidt om parallelle virkeligheder. Men man må antage, at de er ligeså godt organiserede som vores egen. Og at menneskene der, er lige så forvirrede som os. I betragtning af, at dødsriget er uhyre internationalt, må man også gå ud fra, at det giver visse kulturelle problemer. Med denne forestilling giver Jo Strømgren os endelig svaret på det store spørgsmål: Hvad sker der efter afslutningen på livet? Invitationer er allerede blevet sendt til Stephen Hawking, Pave Frans, Povl Dissing, Dalai Lama og Albert Einsteins efterkommere, men det er selvfølgelig også muligt for det danske publikum at overvære denne historiske begivenhed. _________________________________________________________ Hvad er Corpus? Corpus er Den Kongelige Ballets eksperimenterende laboratorium og ambitionen er at kreere forestillinger og events som skabes i nuet til nuet. Corpus' produktioner balancerer mellem intuition og kundskab, intellekt og hjerte, nuet og traditionen, i håb om at forny dansen og dens udtryk.
links

forslag

Det Kongelige Teater

Kongens Nytorv 9,
København, Danmark

Om Det Kongelige Teater

Se kalender for Det Kongelige Teaters tre huse.

dato 03. juni 2017
event starter 20:00