This Is The Kit

koncerter
21. april 2018
11:00
Om arrangementet

This Is The Kit

Billetsalget begynder d. 18. december kl. 10.00. Afmålt, dragende og sofistikeret moderne folk står på programmet, når This Is The Kit – alias Kate Stables – gæster Atlas med sin kvintet på turnéen, der følger op på det blændende album ’Moonshine Freeze’. Sofistikerede sange, fine kompositioner og afmålt instrumentering, som byder på både banjo og horn, er, hvad der møder lytteren i This Is The Kits dragende musikalske univers. Bag This Is The Kit står den Paris-via-Bristol-bosatte sangskriver Kate Stables, som har modtaget anerkendende ros og kærlighed for projektet fra så prominente musikere som Guy Garvey (fra Elbow), The National og Sharon Van Etten. This Is The Kit er senest aktuel med albummet ’Moonshine Freeze’, hendes første udgivelse på legendariske Rough Trade Records, som udkom 7. juli. Før dette er det blevet til tre albumudgivelser, men med ’Moonshine Freeze’ som det utvivlsomt mest formfuldendte udspil til dato. Albummet er produceret John Parish (som bl.a. er kendt for sine produktioner af PJ Harvey), og indspilningerne begyndt i umiddelbar forlængelse af turnéen ovenpå This Is The Kits tredje album – en detalje, som tydeligt høres i form af et band, som elegant finder hinanden i de ellers svære og porøse, men meget smukke, kompositioner, som ’Moonshine Freeze’ byder på. Om albummet skrev Pitchfork følgende: ”Even in its busiest moments, the album has a soothing effect. Its rough charms begin to feel like an acceptance of a world in disarray, refining its chaos into compact moments of beauty.” This Is The Kit turnerer i opsætninger fra duo til kvintet, og koncerten her bliver med det fulde band for at forløse den smukke og dragende lyd, som albummet byder på. Det er musik der bør tiltale fans af Will Oldham/Bonnie ”Prince” Billy, Songs: Ohia/Jason Molina, Robert Wyatt, Karen Dalton og Sharon Van Etten. Beslægtede navne: Will Oldham Jason Molina Karen Dalton Robert Wyatt Sharon Van Etten

links

forslag



ATLAS

Vester Allé 15,
Aarhus, Danmark

Populære events i ATLAS

dato 21. april 2018
event starter 11:00