This Is The Kit - VEGA

koncerter
22. april 2018
12:00
Om arrangementet

This Is The Kit - VEGA

This Is The Kit lufter deres raffinerede, nye plade i VEGA 150 kr. + gebyr Læs mere og køb billet: bit.ly/2AEqNNs ________________________________________________________ Et årti og fire album inde i karrieren fortsætter This Is The Kit med at skabe sofistikeret, alternativ folk, hvor hvert eneste instrument får luft og frihed til boltrer sig. Nu bringer frontkvinden Kate Stables sin vidunderlige vokal, fascinerende lyrik og legesyge band til Lille VEGA den 22. april. This Is The Kit er et musikalsk projekt med sangskriver og sangerinde Kate Stables i front. Det alternative folkband har opnået anerkendelse fra pionerer som Guy Garvey, The National og Sharon Van Etten. Deres nye album, Moonshine Freeze, er deres mest dragende og gennemførte til dato. Med John Parish (PJ Harvey, M Ward, Perfume Genius) bag roret som producer drog Stables og hendes band (Rozi Plain, Jamie Whitby-Coles, Neil Smith og Jesse D Vernon) i studiet for at indspille opfølgeren til den anmelderroste plade Bashed Out (2015). På seks af det nye albums legesyge, men raffinerede sange bidrager Aaron Dessner fra The National med sine talenter. Selvom Stables allerede havde skrevet sangene før det gik løs i studiet, havde hun ingen stålfast vision om, hvordan de skulle lyde, men foretrak i stedet at lade dem udfolde sig med hjælp fra bandet og Parish. “I’m not yet someone who says ‘I want this album to sound like an 80’s French nightclub’,” fortæller hun. “All I can do is write the songs and then step back from them and see what themes or patterns there are, then bring those patterns out so it’s a coherent piece of work, sonically and in terms of feeling.” Det britiske band udgav deres debutalbum, Krulle Bol, i 2008, som John Parish ligeledes producerede. Folkdarlingerne fik dog først for alvor deres gennembrud med den tredje plade Bashed Out, der fik opmærksomhed som en af de bedste britiske indspilninger i 2015. Når This Is The Kit går på scenen, så er det ofte i forskellige konstellationer. Det kan være alt fra en duo til en kvintet. ________________________________________________________ Læs mere og køb billet: bit.ly/2AEqNNs

links

forslag



VEGA

Enghavevej 40,
København V, Danmark

Populære events i VEGA

dato 22. april 2018
event starter 12:00