VETO

koncerter
10. marts 2018
21:00

indie rock electronic indie

Om arrangementet

VETO

De prisvindende danske elektrorockere fra VETO har ikke spillet en koncert i fire år, men for nylig meldte de ud, at de på ingen måde var på vej til at splitte op – tværtimod. De arbejder i øjeblikket på en ny plade, og det er fantastisk at kunne præsentere VETO i Magasinet, lørdag d. 10. marts. Lørdag nat på Heartland Festival spillede de fem medlemmer af VETO deres første koncert i fire år, og nu kan bandet offentliggøre deres først venue-tour siden 2012. Touren ligger i marts 2018 og byder på koncerter i Danmarks fire største byer. Trods den stille periode udadtil har bandet over de senere år arbejdet hårdt og målrettet på et nyt album i fuld længde, og de ser frem til at præsentere nogle af de nye numre i sammenhæng med de tidligere udgivelser. ”Efter en koncertpause på fire år glæder vi os selvfølgelig helt vildt til at komme ud og spille igen. Vi er ved at færdiggøre en ny plade, som både peger fremad og rækker bagud i vores udvikling som band, og vi synes, at de nye numre hænger virkelig godt sammen med bagkataloget”. VETO blev dannet i Aarhus i 2004 og har siden udgivet tre albums og fem EP’er. Den seneste udgivelse var EP'en Point Break i 2013. Bandet blev i 2007 kåret som ‘Årets Nye Danske Navn’ ved Danish Music Awards og vandt i 2009 den prestigefyldte P3-prisen. Publikum har virkelig noget at glæde sig til, når de skal opleve et af de seneste 10 års bedste danske liveorkestre med nyt materiale og genkendelige hits i bagagen. VETO på Facebook https://www.facebook.com/v3t0.c0m/ VETO - You Say Yes, I Say Yes https://www.youtube.com/watch?v=wi2q19-Bs3E Magasinet Lørdag d. 10. marts kl. 21. Dørene åbner Kl. 20 Koncerten præsenteres af DanceLikaMonkey og Kulturmaskinen Forsalg: 200 kr. / 180 kr. for studerende Dørsalg: 220 kr. / 200 kr. for studerende

links

kunstner

VETO


Veto er et elektronisk band fra Aarhus

VETO koncerter

forslag

VETO concerts