Vinterjazz: Blæst&Bue
+ Taus Bregnhøjs Fugleprojekt

koncerter
20. februar 2018
12:00

Om arrangementet

Vinterjazz: Blæst&Bue + Taus Bregnhøjs Fugleprojekt

VINTERJAZZ 2018 Blæst&Bue + Taus Bregnhøjs Fugleprojekt Blæst&Bue Henrik Olafsson - kontrabas Jakob Draminsky - melodion og FX Blæst&Bue udforsker de klanglige landskaber omkring Olafssons akustiske kontrabas og Draminskys forstærkede melodion og samler to erfarne musikeres inspirationer fra en bred palet af genre og rum. Duoens primært improviserede musik bevæger sig i et grænseland mellem ny kompositionsmusik og europæisk improvisationsmusik tilsat et strejf af universel spiritualitet og mindfulness, hvori vejrtrækningens puls og buestrøgets bølgende rytme skaber ramme for et minimalistisk, klangligt og melodisk nærværende nu - både i studiet og på scenen. Henrik Olafsson (f.1954) er vokset op med beatmusikken og en guitar og uddannede sig senere som klassisk kontrabassist. Han har i løbet af sin lange karriere sideløbende med sit orkesterarbejde også komponeret til forskellige sammenhænge bl.a. Cafeteatret, Det Kgl. Teater, Bådteatret og Acoustic Lines. Af orkestre og musikalske samarbejder kan nævnes: Promenadeorkestret (Tivoli), DR Symfoniorkester, DR Underholdningsorkester, Ålborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Swing Jørgens Rockband, Valby Jazzværk, Sergio Marini, Jean-Yves Tourbin, Adam Ørvad, Jesper Lützhøft, Niels Thybo, Finn Olafsson, Det Danske Teater, Gladsaxe Teater, Østre Gasværk Teater, Nørrebro Teater og Den Anden Opera. http://www.henrikolafsson.dk Jakob Draminsky (f.1959) har siden starten af 1980'erne været aktiv på den internationale scene for eksperimenterende musik, lydkunst og musikdramatik, hvor han har optrådt sammen med europæiske, amerikanske og japanske kunstner som fx Pascal Comelade, Mark Cunningham, Derek Bailey, Ryokusenkai, Itoken, Christine Schøtt, Niels Pihl og Eric Andersen. http://multisounds.dk/ Lyt til Blæst&Bue på: https://soundcloud.com/blaestogbue http://multisounds.dk/blaestogbue/

links

kunstner

forslag

Vinterjazz concerts