We Will Rock You - Royal Arena

koncerter
5. maj 2017
17:00
Om arrangementet

We Will Rock You - Royal Arena

WE WILL ROCK YOU ROYAL ARENA FREDAG 5. MAJ 2017 16 mio. solgte billetter i 28 lande på seks forskellige kontinenter. Det er de tørre tal om én af de sidste 15 års største globale musicalsucceser: Queen-musicalen WE WILL ROCK YOU, som til næste forår for første gang opføres med dansk cast - på dansk. I en ny version med sange fra Queens sangkatalog, som ikke tidligere har været med i forestillingen. Opsætningen får danmarkspremiere i Københavns splinterny arena Royal Arena d. 19. april 2017, hvorefter den sendes til Jylland, hvor den spiller i Jyske Bank Boxen i Herning fra d. 18. maj. Det er Live Nation og Langkjær Entertainment, som co-producerer musicalen, og det er lykkedes dem at få den danske komiker Lars Hjortshøj til at oversætte al dialog til dansk. Sangene vil blive sunget på originalsproget engelsk, men den britiske komiker og stjerneforfatter Ben Eltons sprudlende sjove dialog får nu sin egen fordanskede version signeret en af vor egne topkomikere. Det er kun få dage siden, at Live Nation og Langkjær Entertainment sikrede sig rettighederne til at få lave en dansk version af den populære musical, og derfor arbejdes der lige nu på højtryk for at få det optimale danske cast på plads. Det forventes, at hele holdet kan præsenteres på et pressemøde efter sommerferien. Så længe behøver ivrige fans dog ikke at vente på sikre sig billetter, for salget går i gang på tirsdag d. 7. juni kl. 10.00 på Ticketmaster.dk. Når Royal Arena åbner i starten af 2017 vil der til store koncerter kunne være omkring 16.000 publikummer. Men arenaen er også designet til at kunne omdannes til musicalteater med op til 4.000 siddepladser. Så når WE WILL ROCK YOU får premiere næste forår, bliver det i Royal Arenas helt nye teateropstilling med optimalt udsyn, god lyd og state-of-the art scenefaciliteter. I Jyske Bank Boxen i Herning er musicalforestillinger i det helt store udtræk et velafprøvet fænomen. Senest trak musicalen Hairspray fulde huse, og også her kan arrangørerne love en teateroplevelse i særklasse. Om musicalen WE WILL ROCK YOU er spækket med hits fra et af rockhistoriens mest ikoniske og elskede bands. Fans af Queen kan glæde sig over at kunne opleve numre som ’Bohemian Rhapsody’, ’We Are The Champions’, ’Radio Ga Ga’, ’Killer Queen’, ’Who Wants to Live Forever’, ’Under Pressure’ og selvfølgelig den uundgåelige titelmelodi ’We Will Rock You’! Til den danske opsætning næste år har Live Nation og Langkjær Entertainment helt ekstraordinært fået lov til at inkludere endnu flere Queen-hits, som ikke tidligere har været med i forestillingen. Musicalen er skabt af Ben Elton i samarbejde med Queen-medlemmerne Brian May og Roger Taylor. Den fik verdenspremiere på Dominion Theatre i London i 2004 og spillede på samme teater i hele 12 år, før den lukkede i 2014 som den klart længst spillede teaterforestilling på det hæderkronede gamle teater nogensinde. Siden har den været opført over hele verden fra Australien og Japan over USA, Canada og Mexico til Sydafrika, Brasilien, Tyskland, Spanien, Italien og mange flere. Handlingen Vi er i fremtiden. På et sted, der engang hed Jorden. Globaliseringen er komplet. Alle hører det samme musik, går i det samme tøj og tænker de samme ensrettede tanker. Musikken består af boybands og girlbands, og du er en rebel, hvis du er vild med rock. På planeten Mall er alle musikinstrumenter forbudt og det håndhæves af The Ga Ga Cops. Hits er planlagt år i forvejen – intet er overladt til tilfældighederne. Men modstanden vokser og rebellerne tror på, at der engang var en tid, hvor man selv kunne danne bands og skrive sange. Rygterne siger, at der stadigvæk findes instrumenter på planeten Mall. Rebellerne leder efter den sagnomspundne guitar, der engang tilhørte en fænomenal, og meget langhåret, guitargud. Men The Ga Ga Cops leder også efter guitaren… Billetpriser: 615,- / 565,- / 495 kr. + gebyr Billetsalget starter 7. juni via livenation.dk
links

forslag

Royal Arena

Om Royal Arena

Royal Arena åbner i første kvartal 2017

dato 05. maj 2017
event starter 17:00